Debat

Concito: Energieffektiviseringer kan gøre os uafhængige af despoternes gas

Energieffektivisering vil styrke forsyningssikkerheden, men vigtigst af alt vil det hjælpe os til at blive fri af energi fra de regimer, som vi ikke ønsker at understøtte, skriver Michael H. Nielsen, Rasmus Lindø Kaslund og Søren Dyck-Madsen.

Vi må være på forkant og gribe mulighederne i energieffektivisering af såvel bygninger som industri. Det kan vi gøre ved at forpligte os via et regeringsgrundlag, skriver Michael H. Nielsen, Rasmus Lindø Kaslund og Søren Dyck-Madsen.
Vi må være på forkant og gribe mulighederne i energieffektivisering af såvel bygninger som industri. Det kan vi gøre ved at forpligte os via et regeringsgrundlag, skriver Michael H. Nielsen, Rasmus Lindø Kaslund og Søren Dyck-Madsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Michael H. Nielsen
Søren Dyck-Madsen
Rasmus Lindø Kaslund
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Energieffektiviseringer i bygninger og industri virker også, når vinden ikke blæser, og når solen ikke skinner. Det er et helt nødvendigt element i den danske energiomstilling og klimaindsats. Derfor skal et nyt regeringsgrundlag indeholde en national strategi for energieffektivisering.

Danmark har i en årrække baseret sin energipolitik på en for langsom udbygning med vedvarende energi og elektrificering. I den aktuelle forsyningssituation er der tillige kommet fokus på hurtig udfasning af gas til opvarmning og dermed på behovet for udbygning af fjernvarmenettet og varmeforsyning baseret på varmepumper samt på elektrificering i industrien.

Men vi mangler stadig at tage fat i nogle nye værktøjer i den energi- og klimapolitiske værktøjskasse. Det er her, at energieffektivisering af bygninger og industri kommer på banen. Forsyningssituationen har bare gjort det tydeligere, at vi er nødt til at øge indsatsen for energibesparelser både på den korte og den lange bane.

En national strategi for energieffektivisering er afgørende

EU har allerede spottet potentialerne i energieffektivisering af vores bygninger og kommer med sine klima- og energipolitiske pakker, ’Fit for 55’ og ’Repower EU’, med en række direktiver der yderligere sætter energieffektivisering på dagsordenen i Europa. Inden for det kommende år skal vi for eksempel igangsætte implementeringen af et nyt direktiv for energieffektivisering og et nyt bygningsdirektiv.

Vi må derfor være på forkant og gribe mulighederne i energieffektivisering af såvel bygninger som industri. Det kan vi gøre ved at forpligte os via et regeringsgrundlag, der indeholder en aftale om udarbejdelse og gennemførelse af en national strategi for energieffektivisering.

Vi er nødt til at gøre os uafhængig af energi fra regimer, som vi hverken ønsker at understøtte eller være afhængige af

Michael H. Nielsen, Rasmus Lindø Kaslund og Søren Dyck-Madsen, hhv. seniorrådgiver, klimaanalytiker og seniorkonsulent

Vi foreslår, at der udarbejdes en sammenhængende national strategi for energieffektivisering på samme måde, som der er udarbejdet strategier for Bæredygtigt byggeri, strategi for CCS og strategi for PtX. Energieffektiviseringsstrategien bør i første omgang række frem til 2030 og løbende revideres frem mod 2040 og 2050.

Strategien bør omfatte følgende elementer:

  • Fastlæggelse af overordnede mål for 2030, der som minimum skal flugte med de forventede skrappere mål for energieffektivitet, som følger af EU’s kommende revisioner af energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet.
  • Opstilling af nye energieffektiviseringskrav for statens, kommunernes og regionernes bygninger. Tillige med mål for den årlige renovering af det offentliges bygninger med minimum tre procent årligt.
  • Anvendelse af digitalisering og intelligent drift med udnyttelse af realtidsdata, koblet med vejrdata samt data om bygningsanvendelse til at energieffektivisere kommunale, regionale og statslige bygninger.
  • Frisætte forbrugsdata om el, varme og vand, så vidt muligt i realtid, så der kan tilbydes målrettet information og rådgivning om energieffektiviseringspotentialer og den tilhørende forbedring af indeklimaet i forskellige bygningssegmenter.
  • Energieffektivisering af almene boliger via klog aktivering af Landsbyggefondens midler.
  • Fokus på og krav om effektiv udnyttelse af overskuds- og spildvarme til opvarmningsformål.
  • Modernisering af energimærkningsordningerne så disse i højere grad bliver handlingsanvisende, inddrager potentialet for samtidig forbedring af indeklimaet, og som tillige kan ajourføres baseret på faktiske forbrugsdata.
  • Garanti for nettilslutning til virksomheder, der vil gå over på el som procesenergi.
  • Udbrede kendskab til energieffektive højtemperatur varmepumper ved at etablere et rejsehold til gasforbrugende virksomheder. 

Bygningerne kan få os over målstregen

Bygninger står for 40 procent af Danmarks energiforbrug og omkring 30 procent af Danmarks klimaaftryk. Cirka 20 procent er knyttet til den energi, der forbruges i bygninger, og cirka 10 procent er knyttet til byggeprocessen og produktion af byggematerialer.

Hvis vi både energieffektiviserer og udnytter potentialerne i samspillet mellem energiforsyning og energiforbrug til bygningers drift via digitalisering og anvendelse af forbrugsdata, kan vi eksportere mere af vores grønne energiproduktion. Samtidig kan vi gøre vores energiforsyning mere robust ved at reducere energibehovet, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner.

Vi håber, at de politiske partier, der om kort tid skal danne regering, vil tage energieffektivisering ind som et reelt og nødvendigt værktøj, der kan understøtte klimaindsatsen og forsyningssikkerheden. Vi er nødt til at gøre os uafhængige af energi fra regimer, som vi hverken ønsker at understøtte eller være afhængige af.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael H. Nielsen

Seniorrådgiver, Concito
landsskabsarkitekt (Københavns Uni. 1983), master i offentlig administration (CBS 2000)

Søren Dyck-Madsen

Seniorkonsulent, Concito, fhv. Klima- og energimedarbejder, Det Økologiske Råd
cand.polyt. (DTU. 1979)

Rasmus Lindø Kaslund

Klimaanalytiker, Concito
Cand.polit