Professor: Grøn vækst forudsætter en ambitiøs klimalovgivning

Af Claus Felby
Professor, Institut for Naturressourcer og Geovidenskab, Københavns Universitet
Vi står som samfund og civilisation med den måske allerstørste udfordring nogensinde.
Klimaforandringer vil, hvis ikke vi formår at ændre vores teknologi og levevis, i løbet af det næste århundrede gøre store dele af jorden ubeboelig og skabe uro og konflikter i et omfang, som vi ikke vil kunne forestille os.
Der er heldigvis grund til optimisme. Den nye klimaaftale, indgået i Paris, forpligter os til at reducere CO2-udledningerne til et niveau, så temperaturstigningen holdes under 2 grader.
Send dit indlæg til debat@altinget.dk
Vi kender også grundlæggende de grønne teknologier, der skal til for, at vi i løbet af blot få årtier kan gennemføre en grøn omstilling væk fra fossile brændstoffer.
Mange af teknologierne er udviklet af danske forskere og danske firmaer. Det er ikke bare vanlig selvfedme, når man gang på gang hører, at Danmark har en førerposition i ny teknologi til en global grøn omstilling.
Selvfølgelig har en ambitiøs og progressiv klimalovgivning en umiddelbar omkostning. Men alternativet blot at vente på, at andre kommercialiserer dansk viden og teknologi, har den konsekvens, at teknologi, innovation og eksport forsvinder ud af landet
Claus Felby, Professor, Institut for Naturressourcer og Geovidenskab, Københavns Universitet
Det er derfor vores allerstørste mulighed for økonomisk vækst og beskæftigelse i mange år fremover.
Det skal gå hurtigt
Udfordringen er, at mange af teknologierne endnu befinder sig i laboratoriet eller er i de tidlige faser af kommerciel udvikling. Opgaven er derfor at accelerere og understøtte den kommercielle udvikling og samtidig gennem et stabilt hjemmemarked sikre, at arbejdspladser og teknologi og innovation bevares i Danmark.
Til at drive den grønne omstilling er det ikke tilstrækkeligt alene med markedskræfterne. Det drejer sig ikke om at lave en ny smartphone, men om så store teknologiske satsninger og infrastrukturer, at risici er for store til at tiltrække de nødvendige investeringer på almindelig vis. Gennem historien er vores største teknologiske spring fremad ikke drevet af markedskræfter, men af krig og konflikter.
Militære behov og efterspørgsel har eksempelvis accelereret en kommerciel udvikling af rumfarts- og computerteknologi, ligesom de har udviklet den kemiske industri og muligheden for at indfange luftens kvælstof til at fremstille kunstgødning og dermed brødføde verdens befolkning.
Klimalovgivning er et redskab til vækst og arbejdspladser. Det afgørende redskab til på fredelig og moderne vis at modne og kommercialisere nye danske grønne teknologier er vores klimalovgivning. Med den kan vi skabe et hjemmemarked og sikkerhed for investorer for at accelerere den teknologiske udvikling og sikre, at den viden, som er opbygget hos danske universiteter og danske virksomheder, omsættes i danske arbejdspladser og dansk økonomisk vækst.
Lovgivningen skal være ambitiøs, sætte høje mål og standarder og have fokus på at opfylde vores behov – ikke for grøn energi i sig selv, men for bæredygtig transport, kommunikation, lys og varme.
Smart lovgivning
Vores klimalovgivning skal være teknisk smart. Den skal i størst muligt omfang sikre, at vi bygger på eksisterende infrastrukturer til transport, forsyning, boliger og produktion.
Det øger ikke blot hastigheden for den grønne omstilling, det reducerer også udgifterne og udvikler effektive og konkurrencedygtige teknologier.
Selvfølgelig har en ambitiøs og progressiv klimalovgivning en umiddelbar omkostning. Men alternativet med blot at vente på, at andre kommercialiserer dansk viden og teknologi, har den konsekvens, at teknologi, innovation og eksport forsvinder ud af landet.
Verden er mere globaliseret end nogensinde, viden kender ingen grænser, men arbejdspladser og velfærd opbygges lokalt.
Man kan ikke spare sig til succes inden for grøn vækst og arbejdspladser i Danmark.
Det kræver investeringer for både offentlige og private, og her er en ambitiøs og offensiv national klimalovgivning helt uundværlig.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Millionbevilling fra Novo-fond samler støv i Ministeriet for Grøn Trepart. Aktør kalder det ”dybt problematisk”
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- Klimaet går AMOC











