Jens Winther Moberg
Claus AagaardGrundfos skal have ny formand efter 12 år

Grundfos siger farvel til Jens Moberg som bestyrelsesformand efter 12 år. Den nye formand bliver Claus Aagaard, som er nuværende bestyrelsesmedlem af industrikoncernen.
Det skriver Grundfos på sin hjemmeside.
"Det har været et fantastisk privilegium at være en del af Grundfos i så mange år og at have været med til at styre virksomheden gennem store forandringer. Grundfos er en solid, værdibaseret virksomhed, som har blikket rettet mod fremtiden med en ny og stærk strategi. Som jeg ser det, har jeg opnået det, jeg satte mig for, og jeg føler, at tiden er inde til, at jeg kan videregive stafetten," lyder det fra Jens Moberg.
Den nye formand Claus Aagaard kommer fra det globale, amerikanske fødevareselskab Mars, hvor han er finansdirektør. Han har været en del af Mars de seneste 23 år i forskellige stillinger. I 2023 blev Aagaard bestyrelsesmedlem i Grundfos.
"Jeg er glad for at betro Claus Aagaard den vigtige position som bestyrelsesformand. Han har en unik global ledererfaring fra et af verdens førende familieejede virksomheder. Det var grunden til, at vi inviterede Claus Aagaard til at blive en del af bestyrelsen for to år siden, og siden da har han gjort en stor forskel," udtaler den nu afgående bestyrelsesformand, Jens Moberg.
Jens Moberg stopper også som næstformand i Poul Due Jensens Fond som følge af sin fratrædelse i bestyrelsen for Grundfos. Det fortæller Flemming Konradsen, der er bestyrelsesformand for Poul Due Jensens Fond.
"Jens Moberg har været en meget stærk og visionær formand, og de imponerende resultater og den udvikling, som Grundfos har gennemgået i mere end et årti, er i stor udstrækning hans fortjeneste og hans arbejde. Fonden er meget taknemmelig for Jens Moberg, og vi er ekstremt tilfredse med hans indsats," udtaler Flemming Konradsen.
Jens Moberg fratræder ved Grundfos' generalforsamling 28. februar. Her forlader han også posten som næstformand i Poul Due Jensens Fond. Jabine van der Meijs, som er nuværende bestyrelsesmedlem, står klar til at overtage rollen som næstformand.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning













