
Hofor har fundet deres nye direktør for forretningsområdet 'Forsyningsstrategi og Vind'. Charlotte Søndergren er fundet internt, og hun skal i sin nye stilling udvikle og sikre grøn omstilling i Danmarks største multiforsyningsselskab.
Charlotte Søndergren har siden 2014 arbejdet som planchef i Hofor, hvor hun blandt andet har arbejdet for CO2-neutral fjernvarme og bygas, ligesom hun har lavet aftaler i Hofor om geotermi, hvor man bruger jordens naturlige varme som energikilde.
Bæredygtigheden bliver også omdrejningspunktet i hendes nye stilling.
"Den nye områdedirektør skal sikre, at bæredygtighed kommer til at spille en endnu mere central rolle, og store strategiske projekter indenfor bæredygtighed får dermed topprioritet," skriver forsyningsselskabet i en pressemeddelelse.
Charlotte Søndergren er uddannet ingeniør, og hun har generelt stor erfaring i energibranchen, hvor hun arbejdede ti år som energiplanlægger hos Energinet, inden hun blev planchef i Hofor.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april


















