Klimachef: Statsstøtte er ikke vejen til politisk succes. Vi bør i stedet støtte efterspørgslen på grøn strøm

Statsstøtte til havvind, gennem Contract-for-Difference (CfD), var engang en smart løsning. Men ikke længere.

CfD betyder, at staten betaler forskellen, når elprisen falder under en bestemt grænse, og får penge tilbage, hvis prisen er højere end grænsen. Problemet? På det danske elmarked er priserne ofte negative.

Det betyder, at staten kommer til at betale havvindproducenter for at sende strøm ud, selv når der reelt ikke er brug for den.

Og det er altså ikke en teoretisk diskussion: På Energinets hjemmeside kan man se, at Vestdanmark sjældent bruger mere end 3,5 GW, hvilket jo allerede kan leveres i dag, primært af vindmøller og solceller.

I stedet for at statsstøtte vores vej til en politisk succes, bør vi i stedet støtte efterspørgslen på strøm.

Svend Elberg Thomsen

Hvis staten støtter yderligere 3 GW havvind, så vil disse parker kunne forsyne næsten hele Jylland, når det blæser. Elprisen bliver meget lav, meget ofte.

Det lyder godt for forbrugerne, men faktisk skal de vente endnu længere på mere billig, grøn strøm, fordi havvinden først kommer i starten af 2030’erne. Den kæmpe kø af landvind, som lige nu venter på at blive stillet op, vil miste sit investeringsgrundlag.

Det er gift for den grønne omstilling. Og det er kun begyndelsen. Med massiv statsstøttet havvind vil elpriserne holde sig lave i de næste 10-20 år.

Det gør det umuligt for landvind og solceller – de hurtigste grønne energikilder – at konkurrere.

Alene forventningen om subsidieret havvind vil sende landvind- og solcelle-projekter i graven.

Klimaet hjælpes ikke af langsommelig, statsstøttet havvind, hvis det betyder tilsvarende mindre landvind.

Det er ikke småpenge, som skatteborgerne risikerer. Hvis man bruger analyseforudsætningerne til Energinet og regner med en pris på 70 euro/MWh, så kommer tre GW havvind til at koste 2,7 mia. kr. om året – hvert år de næste tredive år!

I stedet for at statsstøtte vores vej til en politisk succes, bør vi i stedet støtte efterspørgslen på strøm.

Når store forbrugere som Power-to-X-anlæg, datacentre eller fjernvarmeanlæg kobles på elnettet, opstår et naturligt incitament til at bygge flere vindmøller og solceller.

Vi kan også støtte danskerne i deres omstilling. Flere elbiler og varmepumper skaber et behov for mere grøn strøm.

Man kan altså få rigtig mange varmepumper for de ca. 80 mia. kr., som havvinden kan få i støtte over 30 år.

Jeg forstår godt politikernes frustration over det mislykkede udbud. Men panikbeslutninger hjælper ingen. I stedet skal udbuddene gøres mere attraktive.

For det første, skal man droppe det statslige medejerskab. For det andet skal politikerne forpligte sig til at bygge brintrøret, så havvinden har nogle købere. Og for det tredje skal man være realistiske med tidsfrister – 2030 er for tæt på, når danske havne allerede er fyldt til randen med vindmøllevinger.

Kombineret med langt mere støtte til efterspørgslen, så er jeg sikker på, at klimaministerens postkasse ikke er tom næste gang, der er et støttefrit udbud.

Men det er præcis, hvad statsstøtte til havvind er – statsstøtte til konkurrenceforvridning uden klimaeffekt.

Svend Elberg Thomsen

Den danske statskasse risikerer nogle store udgifter de kommende år – særligt, hvis Trump kræver fem procent i NATO-bidrag. Derfor bør vi tænke os rigtig godt om, før vi skriver under på en check på 80 mia. kr.

En skofabrik ville blive rasende, hvis staten gav penge til, at konkurrenten byggede den samme slags skofabrik.

Men det er præcis, hvad statsstøtte til havvind er – statsstøtte til konkurrenceforvridning uden klimaeffekt. For der bliver kun produceret så mange sko, som der er fødder.

Politikerne bør holde hovedet koldt. Det danske elmarked fungerer godt og kan levere mere sol og vind helt uden hjælp.

Brug pengene på at skabe efterspørgsel. Så kommer vindmøllerne – og klimaeffekten – helt af sig selv.

Fuld disclaimer: Skribenten arbejder for en virksomhed, der ejer en del af en anden virksomhed, som opsætter landvindmøller.