IDA: 70 procents reduktion kræver en samfundskontrakt

Af Thomas Damkjær Petersen
Formand, Ingeniørforeningen (IDA)

Hvis vi skal være sikre på at nå i mål i 2030 med en 70 procents reduktion af udledningen af CO₂ og andre drivhusgasser, skal Danmark gå efter at reducere noget, der ligner 2,5 millioner ton om året.

Når man ved, at vi siden 1990 har vi reduceret 0,8 millioner ton om året, bliver det tydeligt, at vi skal til at have hænderne op af lommerne. For en reduktion på 70 procent kræver, at Danmark tredobler de årlige reduktioner. 

Tre opgaver på vejen mod 70 procent
Vi mener, reduktionerne skal findes i Danmark. Det giver os reelt tre opgaver og tre håndtag, vi kan skrue på.

Vi skal producere energi uden CO₂-udledninger og bruge den i alle de sammenhænge, hvor vi bruger energi. Vi skal spare på energien, hvor det giver samfundsøkonomisk mening. Og endelig skal vi reducere udledninger fra landbrugsproduktion og skrue op for lagring af kulstof i naturen.

Mellem de tre håndtag er der tusinder af forandringer og nye løsninger, der bygger bro imellem dem. Derfor kræver grøn omstilling i almindelighed og en 70 procents reduktion i særdeleshed en samfundskontrakt, hvor vi alle bidrager.

Selvom klimaudfordringen er global, må virksomheder også tage del i den grønne omstilling, som sker i deres lokalområder.

Thomas Damkjær Petersen
Formand, Ingeniørforeningen (IDA)

Vind er vigtigt
I IDA mener vi, at produktion af mere vindenergi er nødvendigt for at nå målet. Det giver ikke i sig selv teknologiske udfordringer. Det kræver ganske vist udvikling, men teknologierne er kendte.

Meget vigtigt er det dog, at jo flere datacentre, der lægger sig i Danmark, jo mere skal vi skrue op for antallet møller – og derfor kunne det måske være smart at få lavet nogle aftaler, også med den del af erhvervslivet.

Selvom klimaudfordringen er global, må virksomheder også tage del i den grønne omstilling, som sker i deres lokalområder. Men vind skal ikke stå alene, for også andre teknologier er på rette vej. Solceller placeret smart på for eksempel store industribygninger vil være et godt bidrag. Biogas er også essentielt for omlægningen af dele af industrien.

Her er det jo landbruget, som skal på banen, og vi ser i den grad frem til deres bud på, hvordan denne del af Produktionsdanmark vil bidrage substantielt til den grønne omstilling og tage deres del af ansvaret for reduktionen frem mod 2030.

Der er brug for noget konkret
Udfordringen i opgaven betyder med andre ord, at der er brug for engagement både i form af villighed til forandring, men også i form af accept af, at vi alle er en del af løsningen og har et ansvar for at bidrage til investeringerne i fremtidens klimaneutrale samfund.

Det har regeringen også forstået og inviterer til klimakontrakter med industrien, hørte vi statsminister Mette Frederiksen sige i sidste uge til Industriens Topmøde.

Det er en rigtig god idé – og vi håber, at disse klimakontrakter vil være specifikke, som vi kender det fra for eksempel hollandske Green Deals. Sæt procenter på eller lav fælles udviklingsplaner for konkrete teknologiske løsninger. Det kunne være med nye datacentre, så de er med til at udvikle på løsninger inden for energieffektiviseringer eller smartere brug af overskudsvarme.

Lokalsamfund er redebon
Mulighederne er mange, og det centrale er, at det ikke bliver hensigtserklæringer, men aftaler med resultater, der både kan vejes og måles. Vi skal som borgere også være endnu mere en del af den grønne omstilling.

Vi mener, at udviklingen af nye energianlæg skal huske at finde mere plads til medejerskab, for vindmøller bliver bare pænere, hvis lokalsamfundet får økonomi ud af deres produktion. En del af solcelleudbygningen, vi har set, kan forklares med, at vi som borgere er oprigtigt interesserede i at investere i den grønne omstilling.