Debat

IDA: Lunken støtte til EU's grønne tilskud tangerer sognerådspolitik

Den folkelige opbakning til den grønne omstilling er i høj grad afhængig af, at omstillingen bliver retfærdig. Derfor er særlige tilskud mod sårbare sektorer nødvendige, og den lunkne danske opbakning er i den optik skuffende, mener Fin Krogh Jørgensen.

Sektorer som den tyske bilindustri vil blive hårdt ramt af den grønne omstilling. 
Sektorer som den tyske bilindustri vil blive hårdt ramt af den grønne omstilling. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

COP26 i Glasgow i Skotland er overstået, og en aftale er kommet på plads. Ambitionsniveauet i aftalen kan diskuteres. Fokus på bindende mål og en ambitiøs reduktionsplan med tidsfrister er gledet i baggrunden og i stedet køres der mere på, hvad man gerne vil.

Under alle omstændigheder er aftalen et skridt i den rigtige retning. Eksempelvis skal de lande, som har underskrevet Parisaftalen, skærpe deres 2030-mål for reduktion af CO2-udledninger inden 2022 bliver til 2023. Og for første gang nogen sinde nævnes ”fossile brændsler” i en FN-aftale. Dog tales der ikke om en udfasning, men at der skal skrues ned for brugen af fossil energi.

Tag bekymringen alvorligt
På vejen mod klimaneutralitet i 2050 har EU-landene forpligtet sig til at reducere sine udslip af drivhusgasser med 55 procent inden udgangen af 2030 i forhold til 1990-niveau. Det er til gengæld ambitiøst, og det kræver en enorm omstilling af måden, vi både producerer varer og forbruger dem på kontinentet.

Herhjemme ser mange med rette omstillingen til klimaneutralitet som startskuddet til et grønt eksporteventyr. Danske virksomheder er førende indenfor eksempelvis fjernvarmeteknologi, bygningsisolering, pumper, termostater samt produktion og servicering af vindmøller.

Men i størstedelen af de øvrige EU-lande er der stor folkelig skepsis i forhold til målsætningerne – og med god grund.

Tænk blot på kulmineindustrien i Østeuropa, hvor store dele af energiproduktionen og mange arbejdspladser fortsat afhænger heraf. Eller bilindustrien i først og fremmest Tyskland, hvor omstillingen til produktion af elbiler kræver langt færre mandetimer sammenlignet med produktionen af biler med en forbrændingsmotor. Også i de energitunge europæiske industrier som stålværker og cementfremstilling frygter man, at stigende energipriser i Europa vil reducere konkurrenceevnen så voldsomt, at de i sidste ende vil lukke og sende titusindvis ud i arbejdsløshed.  

Hvis den folkelige opbakning til den grønne omstilling på europæisk plan overhovedet skal lykkes, så kræver det, at europæerne bredt kan se lyset for enden af tunnelen og en fremtid for dem selv og deres børn.

Så imens vi i den danske befolkning og fagbevægelse ser mange gode jobmuligheder i den grønne omstilling, så frygter man fremtiden i store dele af Europa. Den bekymring skal vi tage alvorligt.

Sognerådspolitik hos danske politikere
I første omgang har EU-Kommissionen som et modsvar på udfordringen vedtaget den såkaldte ”Fit for 55”-pakke. Kort fortalt skal den yde særlig støtte i form af lån og tilskud til de sektorer og regioner, som vil blive ramt hårdt af omstillingen.

Herhjemme er den politiske opbakning til især tilskuddene mildest talt lunken. Det tangerer efter vores mening sognerådspolitik. For hvis den folkelige opbakning til den grønne omstilling på europæisk plan overhovedet skal lykkes, så kræver det, at europæerne bredt kan se lyset for enden af tunnelen og en fremtid for dem selv og deres børn.

Det er her, at just transition – retfærdig omstilling – kommer ind i billedet. Det er tvingende nødvendigt at støtte og skabe håb for de sektorer og regioner, der bliver ramt på jobskabelsen og fremtidsudsigterne. Og i og med at omstillingen til et CO2-neutralt samfund er en politisk beslutning, er det også kun rimeligt, at der fra politisk hold tages et ansvar, og hele regioner i EU ikke lægges øde.

Nødvendig for den folkelige opbakning
Hvis danske virksomheder og lønmodtagere skal høste det fulde udbytte af den grønne omstilling, er det også i vores interesse, at EU går forrest. At man med tilskud og støtte til de nødvendige omstillinger, for eksempel til uddannelse, omskoling og jobskabelse, skaber håb og et marked for de løsninger, vi kan levere til resten af EU.

Støtten er med andre ord en forudsætning for, at vi kan sikre den nødvendige folkelige opbakning til den grønne omstilling, som vi på vores breddegrader står til at få så stort et udbytte af.

Lukker vi os om os selv og smækker kassen i, risikerer vi at tabe det hele på gulvet. Det vinder hverken vi eller klimaet noget ved.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00