Bliv abonnent
Annonce
Debat

IMR: Schweiziske seniorer har slået fast ved lov, at menneskeretten også handler om klima

I sagen havde fire schweiziske kvinder klaget over Schweiz’ mangel på bindende klimamål, men de fik alle afslag som enkeltpersoner.
Til gengæld fik de medhold i deres klage som forening gennem KlimaSeniorinnen, skriver Louise Holck.
I sagen havde fire schweiziske kvinder klaget over Schweiz’ mangel på bindende klimamål, men de fik alle afslag som enkeltpersoner. Til gengæld fik de medhold i deres klage som forening gennem KlimaSeniorinnen, skriver Louise Holck.Foto: Jean-Francois Badias/AP/Ritzau Scanpix
15. maj 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det vakte både jubel, kritik og bekymring, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 9. april i en sag mod Schweiz fastslog, at menneskeretten også beskytter mod konsekvenser af klimaforandringerne.

Domstolens afgørelser af i alt tre klimasager var ventet med spænding, for med hver sit afsæt rejste de principielle spørgsmål om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

To af de tre klimasager, der var for domstolen i april, blev afvist af processuelle grunde.

I den mest profilerede sag, som seks unge portugisere havde anlagt mod 33 lande, blev klagerne henvist til at prøve deres sag i Portugal først.

Med sin dom mod Schweiz slog Domstolen fast, at menneskerettigheder også gælder i forhold til klimaforandringer.

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Afgørelsen genbekræftede samtidig, at de enkelte lande først og fremmest er forpligtet til at handle inden for deres egne landegrænser.

KlimaSeniorinnen skriver historie

den anden sag var klager, en tidligere fransk borgmester, flyttet fra den kystby, som blev truet af oversvømmelse, og dermed var klageren ikke længere i personlig og direkte risiko.

Læs også

Det er historisk. Men det er ingenlunde ”et skridt i totalitær retning.”

Inden for det juridiske hegn

Tværtimod står tilbage, at domstolen med de tre klimasager har stadfæstet gældende og kendte principper:

En stat er primært forpligtet i forhold til menneskerettighederne inden for sine egne grænser.

Der stilles særdeles høje krav, før man kan erklære sig personligt offer i en klimasag. Og man kommer som borger ikke uden om at prøve sin sag ved nationale domstole først.

Menneskeretten må udvikle sig som et spejl af sin samtid, og netop det har domstolen manifesteret med sin afbalancerede klimadom.

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Domstolen afholder sig også fra at involvere sig i, præcis hvordan lande – i dette tilfælde Schweiz – skal tilpasse sin klimapolitik.

Et spejl af samtiden

Da Europarådet i 1950 vedtog konventionen, var klimaforandringer ikke på dagsordenen – og dermed ikke et hensyn i konventionen. Men er domstolens dom mod Schweiz så et fejlskud? Svaret er at klart nej.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026