IMR: Schweiziske seniorer har slået fast ved lov, at menneskeretten også handler om klima
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kritiseres for at bedrive politisk aktivisme efter sin dom i klimasag. Men domstolen har ikke bevæget sig ud over sit mandat – tværtimod har den med grundighed genbekræftet sine hegnspæle, skriver Louise Holck.
Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder, formand for ENNHRI, i bestyrelsen for DignityDet vakte både jubel, kritik og bekymring, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 9. april i en sag mod Schweiz fastslog, at menneskeretten også beskytter mod konsekvenser af klimaforandringerne.
Domstolens afgørelser af i alt tre klimasager var ventet med spænding, for med hver sit afsæt rejste de principielle spørgsmål om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
To af de tre klimasager, der var for domstolen i april, blev afvist af processuelle grunde.
I den mest profilerede sag, som seks unge portugisere havde anlagt mod 33 lande, blev klagerne henvist til at prøve deres sag i Portugal først.
Med sin dom mod Schweiz slog Domstolen fast, at menneskerettigheder også gælder i forhold til klimaforandringer.
Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder
Afgørelsen genbekræftede samtidig, at de enkelte lande først og fremmest er forpligtet til at handle inden for deres egne landegrænser.
KlimaSeniorinnen skriver historie
I den anden sag var klager, en tidligere fransk borgmester, flyttet fra den kystby, som blev truet af oversvømmelse, og dermed var klageren ikke længere i personlig og direkte risiko.
Det er historisk. Men det er ingenlunde ”et skridt i totalitær retning.”
Inden for det juridiske hegn
Tværtimod står tilbage, at domstolen med de tre klimasager har stadfæstet gældende og kendte principper:
En stat er primært forpligtet i forhold til menneskerettighederne inden for sine egne grænser.
Der stilles særdeles høje krav, før man kan erklære sig personligt offer i en klimasag. Og man kommer som borger ikke uden om at prøve sin sag ved nationale domstole først.
Menneskeretten må udvikle sig som et spejl af sin samtid, og netop det har domstolen manifesteret med sin afbalancerede klimadom.
Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder
Domstolen afholder sig også fra at involvere sig i, præcis hvordan lande – i dette tilfælde Schweiz – skal tilpasse sin klimapolitik.
Et spejl af samtiden
Da Europarådet i 1950 vedtog konventionen, var klimaforandringer ikke på dagsordenen – og dermed ikke et hensyn i konventionen. Men er domstolens dom mod Schweiz så et fejlskud? Svaret er at klart nej.