Debat

Isabella Arendt: Svaret på en dyr CO2-afgift er højere bundfradrag

DEBAT: Regeringens grønne skattereform går for langsomt. Der bør indføres en CO2-afgift, og borgerne skal kompenseres ved et højere bundfradrag, skriver Isabella Arendt (KD).

Den globale, grønne omstilling skal være 'Made in Denmark", skriver Isabella Arendt.
Den globale, grønne omstilling skal være 'Made in Denmark", skriver Isabella Arendt.Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Isabella Arendt
Landsformand, Kristendemokraterne

Helst skulle en ensartet CO2e-afgift indføres hurtigt og tilsvarende midler bruges på forskning i grøn omstilling, investering i grøn omstilling og skattelettelser i bunden, så danskerne har råd til den grønne omstilling.

Isabella Arendt
Landsformand, Kristendemokraterne

Den grønne omstilling skal drives frem af erhvervslivet. Danmarks bidrag til verdens klima er forsvindende lille. Frem for at se det som en undskyldning for at blande sig udenom klimadebatten, skal vi se det som en oplagt eksportmulighed. Hvis resten af verden skal omstilles, skal den grønne løsning være den billigste - især globalt.

Derfor er det meget velkomment, når regeringen i dag fremlægger et investeringsfradrag til virksomhederne. Det er netop vejen frem. Dog kun en del af vejen. Helst skulle en ensartet CO2e-afgift indføres hurtigt og tilsvarende midler bruges på forskning i grøn omstilling, investering i grøn omstilling og skattelettelser i bunden, så danskerne har råd til den grønne omstilling.

Det er netop dén tretrinsraket, som kan sikre en omstilling, som går hurtigt nok. Regeringens planer går for langsomt. Jeg forstår ikke, at de ansvarlige ministre ikke ligger søvnløse med stress over problemets omfang.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Jeg har ligesom mange andre unge ondt i maven over, at udviklingen stadig går for langsomt. Og er naturligvis frustreret over, at jeg ikke har magten til for alvor at gøre en forskel. Endnu. Men regeringen har magten. Brug den dog.

Socialt forsvarlige afgifter 
Investeringsfradraget skal bidrage til grønne investeringer i fremtiden. Men ligesom at “nedslidning” ikke indgik i regeringens reform for nedslidte, så indgår “grøn” ikke i deres udspil om grønne investeringer. Der burde sættes flere penge af til fradrag, som samtidig skal betinges af at bidrage til en grøn omstilling. Pengene skal findes i en afgift på CO2.

Den grønne omstilling bliver dyr. Med en afgift på CO2e vil der være helt almindelige varer i hverdagen, som stiger i pris. Sort transport bliver dyrere. Noget tøj bliver dyrere. Det kan ikke undgås. Det skal ikke undgås.

Men det er ikke de laveste indkomster, som skal rammes hårdest. Og nej, svaret er ikke Enhedslistens grønne check. Svaret er reel magt over ens egne penge - til alle borgere.

Svaret er et højere bundfradrag, som sikrer husholdningsbudgettet for alle. Prisforskellen på produkterne skal afspejle klimabelastningen. Bundfradraget skal sikre, at der stadig er råd til flyverdragter, madpakker og julesmåkager i alle hjem.

Vi har brug for forskning i bæredygtig omstilling. Vi skal have mere data, som flere brancher kan komme med i CO2e-afgiften. For eksempel mangler der en del viden, før landbruget kan regnes retfærdigt med.

Forskning skal ikke komme med en mirakelkur i fremtiden. Den skal sikre god brug af den teknologi, som vi allerede arbejder på: kernekraft, Power-to-X, flydende brændstoffer til fly- og skibsfart. Vi skal sikre, at danske virksomheder har gode rammer for at knække koden til fremtidens teknologi. Det vil både planeten og betalingsbalancen takke os for.

Vi mangler en plan frem mod 2030. Vi mangler en seriøs omstilling. Vigtigst af alt skylder vi danskerne og erhvervslivet et svar på, hvordan vi vil sikre, at den globale, grønne omstilling er “Made in Denmark”.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Isabella Arendt

Senior public affairs-rådgiver, Landbrug og Fødevarer, familiepolitisk rådgiver, Tænketanken Prospekt, fhv. partiformand (KD)
BA i statskundskab (Københavns Uni. 2017)

0:000:00