Kåre Svarre Jakobsen
Ole BjørstorpIshøjs kommunaldirektør skal også stå i spidsen for forsyningsvirksomhed
Ved siden af sit job som kommunaldirektør i Ishøj Kommune skal Kåre Svarre Jakobsen stå i spidsen for forsyningsvirksomheden HMN Naturgas.
Og det huer ikke partierne Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, som på et byrådsmøde i Ishøj har udtrykt skarp kritik over for dobbeltrollen.
Det skriver Sjællandske Nyheder.
"Jeg kan ikke tilslutte mig, at Kåre (Svarre Jakobsen, red.) skal bijobbe. Kommunaldirektørens rolle kræver til stadighed, at han har fuld koncentration omkring Ishøj. Vi mener, at man bør ansætte ekstern direktør i HMN," lød det blandt andet fra Venstres Lennart Hartmann Nielsen på byrådsmødet.
Kåre Svarre Jakobsen afløser Susanne Juhl, som i november fratrådte direktørstillingen.
Fritidsstilling som direktør
Stillingen som administrerende direktør i HMN Naturgas kræver 2,5 timers af kommunaldirektørens ugentlige arbejdstid, og jobbet består i at lede afviklingen af selskabet, som netop Ishøj Kommune har fået ansvaret for.
Borgmester Ole Bjørstorp (S) er bestyrelsesformand for selskabet, og ifølge sagsfremstillingen er det det mest nærliggende, at kommunaldirektøren så skal have rollen som administrerende direktør. Også selvom stillingen har været slået op, og andre ansøgere er blevet vurderet.
Borgmesterens parti i Ishøj Kommune, Socialdemokratiet, sammenligner direktørstillingen med en fritidsstilling som fodboldtræner, og byrådsmedlemmet Kasper Bjering (S) ser ikke nævneværdige problemer.
"Det er ret normalt, og det afgørende for os er, at kommunaldirektøren passer sit job i Ishøj Kommune. Det har jeg tillid til, at han godt kan styre. Det er to adskilte funktioner. Det er et selskab, som skal afvikles, og her er borgmesteren bestyrelsesformand. Jeg har lidt svært ved at se de store anker ved det her."
Uagtet kritikken vedtog et flertal i byrådet, at kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen kunne påtage sig jobbet i HMN Naturgas.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge "dramatisk" havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Kun Aalborg Portland vandt milliardudbud: "Nu bliver det endnu sværere at nå 2030-målet"













