Klima, velfærd og job: Her er støttepartiernes foreløbige ønsker til finansloven
LISTE: Støttepartierne har allerede ytret en række ønsker til, hvad de gerne ser komme med i de kommende forhandlinger om finansloven for 2021. Altinget giver dig et overblik over alle ønskerne her.
Thor Stefansson Hiis
RedaktionsassistentDet er tilsyneladende ikke kun kommaer som skal flyttes i finansminister Nicolai Wammens (S) udspil, når regeringen til efteråret mødes med sine røde støttepartier for at forhandle finansloven for næste år.
Samtlige støttepartier kritiserer nemlig regeringen for at negligere klimadagsordenen, mens der er flere ønsker om et stærkere velfærdsløft på blandt andet ældreområdet.
Alle støttepartierne forventes snart at fremlægge deres hovedprioriteter og egne udspil til en finanslov. Her kan du få overblikket over hvad de tre partier har af indvendinger til regeringsudspillet, efter Wammen præsenterede sit partis forslag d. 31. august.
Radikale
Vi starter hos de Radikale. De to helt afgørende mærkesager for partiet er, at de reduktioner i beskæftigelsen Arne-pensionen medfører, bliver mødt af andre tiltag, som trækker i den anden retning samt at der kommer langt flere grønne initiativer på finansloven for næste år.
Formand Morten Østergaard mener, at finanslovsudspillet er ”blottet for ambitioner,” når det gælder kampen for at reducere CO2-udledningen og sikre mere natur. Derfor foreslår Radikale, at der de næste mange år er afsat penge, et såkaldt ”grønt råderum,” til investeringer i natur og klima.
Radikale vil gå til forhandlingerne med ønsker om:
- et grønt råderum på to milliarder kroner hvert år over de næste ti år. Råderummet skal sikre, at der hvert år er afsat penge af til at investere i natur og klima. Læs mere her.
- øget beskæftigelse, der som minimum vejer op for tabet efter Arne-udspillet. Radikale er ikke selv kommet med konkrete tiltag, men har fuld tiltro til, at regeringen holder hvad de forpligtigede sig på i forståelsespapiret. Læs mere her.
- at få kultur- og ligestillingsområdet på finansloven. Læs mere her.
- at alle voksne, der arbejder i vuggestue og børnehave , skal uddannes inden 2030. Radikale vil indføre et delmål om, at 75 procent af pædagogerne i 2025 er uddannede. Læs mere her.
- at fradragsordningen på virksomheders egen forskning og udvikling, det såkaldte F&U-fradrag, permanent hæves til 130 procent. Læs mere her.
- at DR-besparelserne skal skrottes og finansieres uden for forhandlingsreserven. Læs mere her.
- at få midlerne til bredbåndspuljen tilbage på finansloven. Bredbåndspuljen er målrettet tyndt befolkede dele af landet med lav internetdækning og lød i 2020 på 100 millioner kroner. Læs mere her.
- at fjerne besparelserne på uddannelsesinstitutionernes markedsføringsbudgetter. Radikale vil kæmpe for at få et generelt taxameterløft til alle ungdomsuddannelser. Læs mere her.
- at skrotte besparelserne på Rådet for Sikker Trafik. Læs mere her.
SF
Dernæst kigger vi på SF. Partiet har allerede gjort to ting meget klart. De vil kæmpe for at få fremrykket minimumsnormeringerne i daginstitutionerne, så de allerede et år tidligere, i 2024, er indfaset fuldt ud. Og så vil partiet afsætte midler til oprydning af de såkaldte generationsforureninger.
SF er, ligesom de øvrige støttepartier, meget skeptiske hvad angår regeringens klimaambitioner. Efter finansminister Nicolai Wammens præsentation af regeringens finanslovsudspil, var partiformand Pia Olsen Dyhr hurtigt ude med et krav om at prioritere både velfærd og klima ”langt højere”.
SF vil går til forhandlingerne med ønsker om:
- at afsætte midler til at få ryddet op i de såkaldte generationsforureninger, som for eksempel kemikalievirksomheden Cheminovas gamle fabriksgrund eller Kærgård Klitplantage. Læs mere her.
- at fremrykke den fulde implementering af minimumsnormeringerne på daginstitutionerne med et år ved at tilføre yderligere 200 millioner kroner hvert år frem mod 2024. Læs mere her.
- flere penge til natur- og miljøområdet. SF og Socialdemokratiet blev før valget enige om en "National plan for naturen," som skulle igangsættes dette efterår. Naturpakken er blevet rykket til næste års finanslov. Læs mere her.
- flere penge til ældre, så der kan indføres faste teams i ældreplejen hvilket ifølge SF vil sikre mere kontinuitet og tryghed i ældreplejen. Partiet er heller ikke afvisende for at indføre minimumsnormeringer på ældreområdet, sådan som Enhedslisten foreslår. Læs mere her.
- at DR-nedskæringerne skal stoppes og at midlerne skal findes ud over forhandlingsreserven. Læs mere her.
- at midlerne til bredbåndspuljen fortsat er på finansloven. Læs mere her.
- at øremærke midler til at hente op mod 300 uledsagede flygtningebørn fra Moria-lejren på den græske ø Lesbos. Læs mere her.
- at sætte klasseloft i folkeskolen på maksimalt 24 elver pr. klasse. Derudover vil SF løfte de forberedende grunduddannelser. Læs mere her.
Enhedslisten
Og så slutter vi af hos Enhedslisten. Heller ikke her er der mange rosende ord til regeringens klimaambitioner. Enhedslistens klima- og miljøordfører, Mai Villadsen, mener, at finanslovsudspillet vidner om, at regeringen sætter meget andet før klima og natur, og Enhedslisten vil derfor kæmpe for at få afsat mange flere midler af til en 'grøn finanslov'.
Mai Villadsen efterlyser konkrete tiltag, som vil sænke udledningen af CO2, og kalder det "dybt bekymrende," at der ikke er flere grønne tiltag at se.
"Coronakrisen må ikke skygge for, at vi står midt i en ekstremt alvorlig klimakrise," skrev hun på Twitter efter Wammens præsentation og vil ved forhandlingsbordet kæmpe for at få CO2-reduktioner på finansloven.
Enhedslisten vil gå til forhandlingerne med ønsker om:
- flere midler til CO2-reduktioner og investeringer i grøn omstilling. Læs mere her.
- at indføre minimumsnormeringer på ældreplejen. Læs mere her.
- at fremrykke minimumsnormeringerne på daginstitutionerne, så de er fuldt indfaset i 2024, et år tidligere end planlagt. Læs mere her.
- at få afsat penge til bredbåndspuljen. Læs mere her.
- at få afsat langt flere midler til forhandlingsreserven, som i regeringens udspil lyder på 1,5 milliarder kroner, 600 millioner kroner mindre end finansloven for 2020. Læs mere her.
- at afsætte penge til mere velfærd, blandt andet for at få flere lærer, pædagoger og sygeplejersker. Læs mere her.
- at tilføre flere penge til FGU'erne og til et generelt løft af uddannelsesområdet. Læs mere her.
- at finde penge til DR, uden at bruge midler fra forhandlingsreserven. Læs mere her.