Bliv abonnent
Annonce

Klimakampen peakede i 2019. Nu kigger aktivisterne andre veje

”Jeg har også brug for også at lave kampagner, hvor vi vinder,” siger klimaaktivist Esther Kjeldahl i Ajour. 
”Jeg har også brug for også at lave kampagner, hvor vi vinder,” siger klimaaktivist Esther Kjeldahl i Ajour. Foto: Caroline Tranberg/Altinget
5. februar 2026 kl. 12.00

Podcasten Altinget Ajour udkommer to gange om ugen og kan høres gratis på blandt andet Spotify og Apple podcasts.

”Jeg har haft en berøringsangst omkring det her med at være politiker. Jeg synes, det er kikset, den måde, de kommunikerer på sociale medier”.

Sådan siger Esther Kjeldahl, som er en af de fremtrædende skikkelser i Klimabevægelsen. Hun var med til at starte den Grønne Ungdomsbevægelse – og har siden skrevet flere bøger og deltaget i mange offentlige debatter om klima.

I november stillede hun op til kommunalvalget i Holbæk Kommune.

”Jeg mærker en kæmpe stor mur. Man skal gøre sindssygt meget mere for at gøre sig bemærket om det her emne, end man skulle før,” siger Esther Kjeldahl i Ajour.

Foto: Caroline Tranberg/Altinget

Ét af de nye skridt er at prøve at stille op i politik, hvor hun fandt ud af, at det "er meget almindelige mennesker, der stiller op – så det er ikke så meget, der skal til, for at brænde igennem ved siden af de her mennesker,” siger hun. 

Et andet skridt er, at hun for få år siden startede klimabevægelsen Fossilfri Fremtid, som skal kunne mobilisere småbørnsforældre som hende selv.

”Det er jo ikke, fordi ens klima-ubehag forsvinder, når man får et barn. Det bliver næsten kun værre,” siger hun. 

Læs også

Ajour besøger Esther Kjeldahl på hendes gård i Vipperød nær Holbæk – hvor hun bor sammen med 12 andre der kender hinanden fra klimabevægelsen.

Her er de altid i gang med samtaler om at skabe forandring. Og for tiden ser de især mod New York – hvor en tidligere klimaaktivist har sat sig på borgmesterposten.

Lyt til hele afsnittet af Altinget Ajour her i artiklen, eller der hvor du ellers lytter til dine podcasts.

Foto: Caroline Tranberg/Altinget

Gæst: Esther Kjeldahl, klimaaktivist

Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør 

Læs også


Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026