Klimarådet: Et nyt ’vindeventyr’ er næppe under opsejling med ny forskningsaftale

Regeringen og Folketinget har for nylig fordelt midlerne i forskningsreserven for 2025. Den nye aftale har set med Klimarådets øjne flere positive elementer.

Eksempelvis at minimumsniveauet for øremærkede grønne offentlige forskningsmidler på 2,6 milliarder kroner årligt videreføres til 2030. Det giver vished og mulighed for, at aktørerne kan se fremad. For 2025 har Folketinget desuden løftet niveauet til tre milliarder kroner, hvilket næsten svarer til det tidligere toppunkt for øremærkede midler.

Derudover prioriteres et styrket fokus på at dokumentere effekter af teknologier og tiltag i landbruget med minimum en halv milliard kroner årligt, så de kan implementeres og få en effekt i sektoren. Det giver rigtig god mening, for der er brug for at nedbringe udledningerne fra landbruget.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at denne halve milliard kroner til dokumentation af klimaeffekter med videre kan komme til at trække midler væk fra eksisterende langsigtede indsatser, hvis ikke man årligt tilfører ekstra grønne midler som i 2025.

Det vil være uheldigt, hvis Danmarks langsigtede potentiale falder på grund af andre hensyn.

Endeligt er det også positivt, at adfærdsændringer og arealanvendelse nævnes som fundamentale hensyn, der skal indtænkes i forskningsindsatsen.

Danmarks potentiale

Man hører jævnligt forhåbninger om, at Danmark kan opnå en ny teknologisk succes på højde med udviklingen og udbredelsen af vindmølleteknologi. Og det ville da også være gavnligt for klimaet – men mindre kan også gøre det.

Klimarådet har i et diskussionsoplæg i efteråret undersøgt, om vi i Danmark er i færd med at gentage succesen med vindmøllerne. Det er der ikke tydelige tegn på.

Vi kommer ikke i mål uden adfærdsændringer, og vi kommer ikke i mål uden nye teknologier, og til begge dele har vi brug for forskningen.

Klimarådet

I oplægget belyser vi Danmarks forudsætninger for at bidrage til nationale og globale klimareduktioner gennem forskning og innovation inden for ti overvejende teknologiske hovedområder, der alle er relevante for den langsigtede klimaomstilling.

Selvom der ikke er et nyt 'vindeventyr' under opsejling, viser resultaterne dog, at Danmark har opløftende potentialer inden for en række områder og muligvis mest inden for power-to-X, herunder brint.

Danmark skal derfor nok komme til at lave positive klimabidrag gennem forskning og innovation i fremtiden. Men vi forventer, at det vil kræve en stærkere forsknings- og innovationsindsats, hvis der er politiske forhåbninger om en ny succes, der kan måle sig med vindmøllerne.

En stærkere indsats kan blandt andet bestå i at tilføre flere midler eller at prioritere tydeligere i indsatsen for at skabe mere 'kritisk masse' af ressourcer, specialiserede kompetencer og infrastruktur på de områder, hvor Danmark har forskningsmæssige kompetencer til at gøre en forskel.

Behov for evaluering

Trods de gode takter i den nye forskningsaftale mangler den en vurdering af, om vores forsknings- og innovationsindsats har den strategiske retning og fremdrift, som politikerne ønsker.

Hvis man politisk ønsker at gå mere målrettet efter enkelte områder, hvor Danmark har særlige potentialer, og satse på nye 'vindeventyr', er det dog vigtigt at opretholde en balance, så der samtidig er plads til forskning, hvor retningen er mere uafhængig af politiske ønsker.

Vi vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre en overordnet evaluering af den grønne forsknings- og innovationsindsats. Til næste år har strategien haft virkning i fem år, og Folketinget skal desuden vedtage et klimamål for 2035 og formentlig også ændre det langsigtede klimamål i klimaloven.