Klimarådet revser regeringens beregninger: Mangler mange flere CO2-reduktioner for at nå klimamål

I et nyt notat estimerer Klimarådet, er der er behov for langt mere klimapolitik frem mod 2025, end regeringens klimafremskrivning viser. Det har konsekvenser, hvis ikke klimamålet om ganske få år nås, lyder det fra Klimarådet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Klimarådet punkterer nu regeringens fortælling om, at vi er ”snublende nær” klimamålet i 2025.

I et nyt notat vurderer klimavagthunden nemlig, at der er behov for væsentlig mere klimapolitik frem mod 2025, end regeringens embedsmænd har regnet sig frem til.

En politisk mulighed er at vedtage en samlet klimaindsats, der forventes at overopfylde klimamålene. På den måde opnår man en højere grad af sikkerhed for, at målene nås.

Peter Møllgaard
Formand for Klimarådet

I regeringens fremskrivning opgøres reduktionsbehovet for målets nedre grænse på 50 procent til 0,6 millioner ton CO2, men med Klimarådets vurdering er reduktionsbehovet med god sandsynlighed over to millioner ton.

”Det er en meget væsentlig forskel. Vi vidste godt i forvejen, at regeringen har travlt, hvis den skal opfylde 2025-målet, men nu må vi sige, at regeringen altså har rigtig, rigtig travlt, hvis den vil have sikkerhed for at nå målet,” siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard, i en pressemeddelelse.

Skal Danmark ikke kun kravle op på de 50 procent, men sigte efter den øvre grænse af 2025-målet på 54 procent, skal der ifølge Klimarådet reduceres med fem millioner ton.

Klimarådets analyse kommer få uger efter, at tænketanken Concito også vurderede, at afstanden til klimamålet er betydelig længere, end regeringen har solgt den som.

Årets klimafremskrivning har desuden fået ekstra megen bevågenhed, efter mediet Zetland beskrev, at embedsmænd i Energistyrelsen har følt sig presset til at pynte på klimaregnskabet.

Har konsekvenser, hvis målet ikke nås

I grove træk bekræfter Klimarådet kritikken fra Concito, om at regeringen blandt andet bør følge klimalovens bemærkninger om, at målene skal opgøres som treårige gennemsnit frem for at opgøre dem i enkeltår.

Læs også

Det vil få reduktionsbehovet til at stige, da en betydelig del af den forventende reduktionsindsats først kommer i 2025, og dermed er effekten større i året 2025 end den gennemsnitlige effekt over årene 2024-2026.

For det andet peger Klimarådet på, at regeringen undervurderer reduktionsbehovet i 2025, fordi den overvurderer effekten af CO2-afgiften på cementproduktion og olieraffinaderier, konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrænding, effekten af tilskud fra den såkaldte NECCS-pulje om negative udledninger, tidshorisonten for udtagning af lavbundsjorder samt omfanget af grænsehandel med brændstof.

”Det har konsekvenser, hvis ikke 2025-målet nås. Det kan blive sværere at nå 2030-målet, ligesom det går ud over mulighederne for at opfylde Danmarks EU-forpligtelse for de ikke-kvotebelagte sektorer, der gælder for alle år i perioden frem til 2030. Og det har naturligvis konsekvenser for klimaet, hvis Danmarks udledninger bliver større end de mål, vi har sat os,” skriver Klimarådet i notatet om regeringens klimafremskrivning.

Bør sigte efter at overopfylde mål

Ifølge Klimarådets formand bør regeringens klimafremskrivning blive bedre til at belyse de mange usikkerheder. Det ville også give politikerne bedre mulighed for at handle på usikkerheden. 

Derudover er jeg enig med Klimarådet i, at det kræver yderligere politisk handling at nå 2025-delmålet.

Lars Aagaard (M)
Klimaminister

”En politisk mulighed er at vedtage en samlet klimaindsats, der forventes at overopfylde klimamålene. På den måde opnår man en højere grad af sikkerhed for, at målene nås. Fremskrivningen kan hjælpe til med at sætte tal på dette,” siger Peter Møllgaard.

I en skriftlig kommentar til Altinget skriver klimaminister Lars Aagaard (M), at der ”altid er usikkerhed forbundet med vurdering af, hvordan fremtiden udvikler sig”.

”Vi er nået langt, men svære beslutninger venter forude. Og derudover er jeg enig med Klimarådet i, at det kræver yderligere politisk handling at nå 2025-delmålet,” skriver Lars Aagaard.

Minister indkalder til forhandlinger

Når alle politikerne er hjemme igen fra Folkemødet på Bornholm, vil ministeren indkalde til forhandlinger om, hvordan klimamålet om at reducerer CO2-udslippet med 50-54 procent sammenlignet med 1990 i 2025 nås.

Regeringen har allerede foreslået, at den sidste del af vejen til målet skal nås ved, at biler og lastbiler skal køre på mere biobaseret brændstoffer.

”Det ser jeg frem til at drøfte med partierne inden længe og til at høre, om de selv har forslag. Jeg er glad for, at vi har stemmer som Klimarådet og andre, der giver input, og Klimarådets kommentering vil selvfølgelig indgå i det videre arbejde med fremskrivningen,” skriver Lars Aagaard.

På et samråd i Folketinget tirsdag fortalte klimaministeren dog, at han ikke vurderer det som realistisk at nå den øvre grænse for klimamålet i 2025.

"En række af de ting, der peges på for at gå op til 54 procent, vil have mærkbare konsekvenser for danskerne, for livsvilkårene for mange mennesker, og noget af det vil ramme enkeltstående industrier særdeles hårdt," sagde Lars Aagaard.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

Peter Møllgaard

Rektor, CBS, formand for Klimarådet
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ph.d. (EUI Firenze 1993)

0:000:00