Klimarådgiver: Der er kun gode argumenter for, at klimamålene for 2035 skal være budgetmål

Næste år skal regeringen og Folketinget fastsætte et nyt dansk klimamål for 2035. Det er et resultat af Klimaloven, der siger, at vi skal fastsætte nye klimamål fremad hvert femte år og nu altså for perioden fra 2030 frem til 2035. 

Det er i den forbindelse godt at se, at både Klimarådet, Det Miljøøkonomiske Råd og også flere partier nu bakker op om, at det nye danske klimamål for 2035 skal opgøres som et budgetmål.  

Det vil sige, at det ikke alene skal være et punktmål i et givent år, som det nuværende 2030-mål, men også et mål for overholdelse af et drivhusgas-budget for det samlede perioden frem til 2035.

Kun gode argumenter

Det er der rigtig god grund til. Ja, faktisk er det svært at finde et godt argument imod.  

For det første er det det samlede drivhusgasudslip i en periode, der bestemmer effekten på klimaet, og ikke udslippet alene i et givent år. Derfor er det også det samlede drivhusgasbudget, videnskaber beregner effekten på klimaet efter, herunder i forhold til temperaturmålene i Parisaftalen.

Et budgetmål vil sikre, at handlingen i højere grad sættes i gang hurtigt, med kendte virkemidler og kontinuerlig effekt. 

Troels Dam Christensen
Selvstændig rådgiver,

Hvis vi skal leve op til Parisaftalen og have den nødvendige effekt på klimaet, bliver vi derfor nødt til at følge en budgettænkning. 

For det andet vil det modvirke to problemer i klimapolitikken indtil nu, nemlig hockeystavstænkning, hvor handling afventer og udskydes til tæt på målåret, samt en overdreven satsning på nye og usikre teknologier, der først skal udvikles og derfor først får effekt et godt stykke ud i fremtiden.  

Et budgetmål vil sikre, at handlingen i højere grad sættes i gang hurtigt, med kendte virkemidler og kontinuerlig effekt. 

Samtidigt er det nu det, EU gør. Ifølge den europæiske klimalov skal Europa-Kommissionen fremsætte et forslag om et klimamål for 2040 og et drivhusgasbudget for perioden 2030-2050. Det nye EU-klimamål for 2040, der nu skal vedtages, skal derfor også inkludere et drivhusgasbudget, og derfor vil Danmark alligevel i EU-regi blive underlagt krav om at leve op til dette.

Budgetmål i Klimaloven

Et budgetmål vil samtidigt være et "klogt mål", der gør, at der ikke spekuleres i kortsigtede tiltag for lige akkurat at nå et punktmål et givent år, men sikres fokus på den nødvendige, langsigtede omstilling.

Ønsket om at følge budgetmål blev allerede fremført fra ngo-siden, da Klimaloven blev til i 2019-2020. Men dengang var der en politisk bekymring for, at man først skulle i gang med klimaomstillingen, og derfor ville det blive svært at reducere nok i klimaudslippet fra dag et. Derfor kom det ikke med i Klimaloven dengang i forhold til 2030-målet.