Bliv abonnent
Annonce

Københavnerne sorterer affald som aldrig før. Alligevel er genanvendelsen kun steget en smule

Over halvdelen af det affald, københavnerne sorterer bliver brændt. En del af det på ARC's forbrændingsanlæg Amager Bakke. 
Over halvdelen af det affald, københavnerne sorterer bliver brændt. En del af det på ARC's forbrændingsanlæg Amager Bakke. Foto: Sarah Christine Nørgaard / Scanpix
22. januar 2025 kl. 02.30

I københavnske lejligheder og villaer fyldes spande med plast, papir, pap og madaffald i håb om, at det bliver genanvendt.

Alligevel havner størstedelen af byens skrald i ovnene på affaldsforbrændingen.

En aktindsigt i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning afslører nemlig, at blot 45 procent af hovedstadens affald blev genanvendt i de første seks måneder af 2024. 

Resten - de sidste 55 procent – smed borgerne i spanden til restaffald. Derefter blev det kørt til ARC's forbrændingsanlæg på Amager eller Vestforbrændingen i Glostrup, hvor det gik op i røg og damp. 

Læs også

Andelen af københavnsk affald, der bliver genanvendt er steget fra 41,2 procent i 2022 til 45,6 procent i første halvår af 2024. 

En udvikling, der ikke imponerer Enhedslistens teknik- og miljøborgmester, Line Barfod, som peger på flere forklaringer på, hvorfor størstedelen af Københavns affald stadig brændes. 

"EU og Christiansborg har pålagt kommunerne at få borgerne til at sortere, men de har ikke sikret virksomheder, der kan håndtere det sorterede affald. Samtidig er mange stadig ved at vænne sig til, at alt ikke bare skal i én pose," siger hun. 

Jeg tror, at langt de fleste danskere gerne vil sortere deres affald og bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Det er klart, at det kan være generende, hvis man ens gård er fyldt op af plast- og papaffald.

Lykke Margot Ricard
Sektorleder, Syddansk Universitet

Er problemet, at københavnerne er for dårlige til at sortere deres affald korrekt? 

"Nej, vi skal som kommune sørge for de bedst mulige rammer for, at borgerne kan sortere korrekt. Jeg forstår udmærket, at man i en presset hverdag kan have svært ved at finde overskuddet til at sortere sit affald rigtigt," bemærker teknik- og miljøborgmesteren. 

LA: Høj pris

Københavns Kommune brugte i 2024 knap 600 millioner kroner på at håndtere affald. Det er en stigning på godt 100 millioner kroner siden 2022.

Derudover har kommunen brugt mere end 200 millioner kroner på at opsætte 750 sorteringspunkter til husholdningsaffald på de københavnske veje. 

Og det er en høj pris, når man kun har fået et par procent mere genanvendelse for pengene, mener Ole Birk Olesen, medlem af Borgerrepræsentationen og Folketinget for Liberal Alliance.

Meget plastik og madaffald bliver fortsat brændt af og ikke genanvendt

Teknik og Miljøforvaltningen oplyser i et mailsvar, at det i 2023 var 40 procent af det samlede plastaffald fra private husholdninger, som borgerne sorterede korrekt i affaldsspanden til plastik.

Det plastik, der ikke blev sorteret korrekt, altså godt 60 procent, blev smidt til restaffald, og derefter brændt på et af forbrændingsanlæggene i Glostrup eller på Amager. 

Af det plastik, der blev sorteret korrekt i 2023 var det 67 procent, der blev genanvendt, oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen. 

Det er dog ikke muligt for kommunen selv at omdanne den sorterede plastik til nyt materiale. Derfor bliver plastikken overdraget til en virksomhed, der fragter det til et anlæg i Tyskland, hvor det sorterede plastik kan blive lavet om til nyt materiale. 

Ser man på det pap, som københavnerne sorterede var det i 2023 69 procent af papaffaldet, der blev sorteret korrekt, mens 31 procent blev brændt af. Af det korrekt sorterede pap blev 95 procent af materialet genanvendt, oplyser Teknik og Miljøforvaltningen. 

For madaffald såsom æggeskaller, grøntsagsskræller og kødrester var det 30 procent af den samlede mængde affald, der i 2023 havnede korrekt i den grønne biospand.

Af det korrekt sortede madaffald blev 95 procent omdannet til biogas og dermed genanvendt. 
Resten af madaffaldet blev ligesom det øvrige restaffald brændt af. 

"Det er helt åbenlyst, at den mængde affald, der rent faktisk bliver genanvendt slet ikke står mål med de meget store summer, man investerer i området," siger Ole Birk Olesen.

"For ikke at nævne de gener, som staten og kommunen påfører de enkelte borgere ved at skulle bruge stadigt mere tid på at sortere stadigt mere affald," tilføjer han. 

R: København er en foregangskommune

Men københavnerne bør ikke fortvivle, lyder det fra Christopher Røhl, der er Radikales gruppeforperson og sidder i kommunens Teknik- og Miljøudvalg.

Han er lodret uenig med Ole Birk Olesen. 

"København er en af landets største foregangskommuner, når det kommer til affaldssortering og genanvendelse, og det skal vi blive ved med at være. Det vil være alt for uambitiøst, hvis vi bare smider håndklædet i ringen nu," siger Christopher Røhl.

"Tværtimod burde vi se på, hvordan vi bedst kan drive ambitionerne videre og genanvende flere af vores knappe ressourcer," mener han. 

Forsker: Borgersortering er ineffektivt

Spørgsmålet om det er besværet værd at alle skal stå hjemme og sortere affald i en række spande, deler også forskerne.

Ifølge Henrik Wenzel, professor ved Institut For Grøn Teknologi på Syddansk Universitet, vil det give meget mere mening, hvis Københavns Kommune søgte Folketinget om lov til at etablere et centralt sorteringsanlæg specifikt til plastik og kartoner til mad og drikke. 

Jeg kan konstatere, at de penge, kommunen bruger, og den tid, som vi kræver af borgerne, slet ikke står mål med resultatet.

Ole Birk Olesen (LA)
Medlem af Borgerrepræsentationen og Folketinget

"Særligt i de store byer ville der være en gevinst at hente, fordi vi ved, at borgere i etageejendomme er dårligere til at sortere deres affald end dem, der bor i villakvarterer," siger Henrik Wenzel. 

"Men der er desværre en indgroet forestilling hos mange politikere om, at det er godt, at borgerne selv står for sorteringen, fordi det eksempelvis kan have en opdragende effekt. Der er bare ikke evidens for, at det i sig selv fører til, at der er mere plastik, der bliver genanvendt i stedet for at blive brændt," tilføjer professoren.

Anne Mette Greve Næsager, souschef i Teknik og Miljøforvaltningen, skriver i et mailsvar, at central sortering ikke på nuværende tidspunkt kan stå i stedet for den sortering, som borgerne udfører. 

"Det skyldes, at kvaliteten af de genanvendte materialer, der kommer fra centralsortering, er dårligere end kvaliteten af de genanvendte materialer, der kommer fra borgernes sortering".

"Men det er rigtigt, at der er en gevinst at hente ved at etablere et centralt sorteringsanlæg, der kan sortere eksempelvis plast, mad- og drikkevarekartoner ud af restaffaldet. Derfor har Københavns Kommune også valgt at investere i et anlæg sammen med flere andre kommuner i hovedstadsområdet, som efter planen står klar i 2026," fortsætter souschefen. 

Professor: Sortering kan øge bevidsthed om forbrug 

Lykke Margot Ricard, lektor i bæredygtig innovation på Syddansk Universitet, ser anderledes positivt på de nye tal for affaldsindsatsen i København. 

“Vi er først lige begyndt at se effekterne af en række massive politiske ændringer på affaldsområdet, og det er alt for tidligt at fælde dom over dem på nuværende tidspunkt," siger hun. 

Lektoren er ikke overrasket over, at det går lidt trægt med at få genanvendt alt det affald, som københavnerne sorterer i deres hjem.

For verden har ændret sig i de seneste år, bemærker hun. 

"Prisen på affaldsindsamling er steget, og energipriserne er højere, hvilket alle har mærket," siger Lykke Margot Ricard og fortsætter:

"Samtidig har prisen på genanvendte materialer været lavere, end mange har forventet. Blandt andet fordi Rusland ikke har kunne komme af med store dele af deres olie, som i stedet er brugt til at lave billige plastikprodukter af. Det har gjort det mindre attraktivt at bruge genanvendt plastik." 

Sådan sorteres affald i Københavns Kommune

Siden 2021 har det været lovpligtigt for Københavns Kommune, ligesom alle landets øvrige kommuner at få deres borgere til at sortere al husholdningsaffald i 10 såkaldte fraktioner, der dækker affald fra pap, papir, glas, plastik, farligt affald, madaffald, restaffald, metal, og kartoner fra eksempelvis mælk og yoghurt. 

Anne-Mette Greve Næsager, souschef i Teknik og Miljøforvaltningen oplyser i et mailsvar, at "Københavns Kommune har implementeret alle lovpligtige ordninger for indsamling af husholdningsaffald".

Derudover har Københavns Kommune erstattet den tidligere storskraldsordning med en ordning, hvor borgere kan få afhentet møbler og indendørs træ af kommunen. 

Forvaltningen oplyser endvidere, at man arbejder på en løsning for håndtering af affald fra bleer, som ifølge forvaltningen udgør syv procent af det samlede husholdningsaffald i Københavns Kommune.

Men kan du forstå, hvis man som borger i en københavnsk etageejendom kigger på de her tal og tænker: Hvad skal det egentlig nytte, at jeg sorterer mit skrald?

"Jeg tror, at langt de fleste danskere gerne vil sortere deres affald og bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Det er klart, at det kan være generende, hvis man ens gård er fyldt op af plast- og papaffald," siger Lykke Margot Ricard.

"Derfor forestiller jeg mig også, at vi snart kommer til at se på, om der er affaldsfraktioner, der med fordel kan slås sammen. Eller om robotteknologi i endnu højere grad kan understøtte den sortering, som borgerne udfører," tilføjer hun. 

Ifølge Ole Birk Olesen burde affaldssortering være mere professionel og ikke være overladt til hver enkelt borger.

“Vi kan godt for hyggens skyld bage vores eget rugbrød, og nogle gør det endda dagligt. Men de fleste af os køber jo vores rugbrød i supermarkedet, fordi der er mennesker som er specialiserede i det, og fordi det sparer os tid i forhold til at kunne passe de andre forpligtelser, vi har i vores dagligdag,” siger han.

"Den tilgang mener jeg også, at vi bør have, når det kommer til affaldssortering," mener Ole Birk Olesen. 

Er det ikke bare dig, der er for utålmodig i forhold til, hvor stor en opgave det egentlig er at få mængden af affald, der bliver genanvendt til at stige? 

"Jeg kan konstatere, at de penge, kommunen bruger, og den tid, som vi kræver af borgerne, slet ikke står mål med resultatet," siger Ole Birk Olesen.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026