Af Mona Juul (K)
Erhvervs-, forbruger- og klimaordfører

Hver dansker udleder i gennemsnit cirka 17 ton CO2 om året, og det bliver mere og mere ubegribeligt, hvorfor vi ikke bare tager os sammen og udviser et personligt ansvar for en grøn fremtid. For de fleste er vel enige om, at tallet skal ned, og at netop det er med til at nå vores 70-procentsmålsætning.

Når det ikke bare sker af sig selv, og vi brokker os over statsdikterede kødløse frokoster, så skyldes det flere ting. Vi er endnu ikke helt bevidste om, at vores forbrug reelt kan gøre en forskel, og vi skal bare slet ikke påduttes noget. Som med alt andet her i livet, er det som regel bedre med puf, nudging og krammer, fremfor forbud, tvang og lammer. Men der er også noget dybereliggende på spil.

Vi skal nemlig huske på, at mange af os ikke er vokset op med forbrugsmuligheder på alle hylder. Det var da super fint, at min mor kunne sy og strikke, og jeg altid kunne få aflagt tøj fra familie og venner. Men for pokker hvor jeg drømte om helt nyt tøj. Nye, moderne, korte støvler i stedet for de langskaftede, jeg arvede, og som var så yesterday, som noget kunne være.

Det var første og eneste gang, jeg nogensinde er blevet mobbet i skolegården. Da jeg som 13-årig havde gjort rent for flere i kvarteret og havde tjent mine første penge, gik de til nye smarte støvler.

Min pointe er, at det der med at klunse, genbruge og skrue ned for et forbrug, som endelig er kommet op, er meget svært. Det er sværere for nogle at skrue ned end at skrue op.

Da jeg som 13-årig havde gjort rent for flere i kvarteret og havde tjent mine første penge, gik de til nye smarte støvler.

Mona Juul (K)
Erhvervs-, forbruger- og klimaordfører

Men hvis du er vokset op med alle muligheder og alt på hylderne, hvis du er blevet mæt af eksotiske rejser, inden du begynder at få karakterer i skolen, eller hvis du har set en brug-og-smid-væk kultur i rasende tempo, så ser du selvfølgelig anderledes på det. Vi har simpelthen forskellige udgangspunkter og sindelag. 

Vi kommer ikke til at være nuludledere
Viden er vejen frem. Som altid. Viden om, hvor det batter noget, og hvordan man så kan lade sig inspirere og selv tage ansvar. Som minimum kan vi hver især lære at tilberede grøntsager som andet end pynt, sætte en ære i at sortere affald og skifte til en elbil, hvis man har mulighed for det. Jeg er ikke i tvivl om, at de fleste har viljen.

Viden handler dog også om ikke at bilde nogen ind, at bare de vasker affaldsplast og spiser nøddepostej juleaften, så er alt godt. For vi kommer ikke til at skære alle CO2-udledninger væk i vores forbrug. Vi kommer realistisk set ikke til at være nuludledere. Det er i samarbejdet mellem forbrug og erhverv, at vi for alvor kommer i mål om en grøn fremtid.

Et godt eksempel er genanvendelse af tøj. Tekstiler generelt er blandt de helt store CO2-udledende kategorier, og et sted hvor vi alle sammen kan gøre noget. Realistisk set er det kun nogle få, der holder op med at købe nyt tøj. Det skal de have ros for.

Alle vi andre, der ikke magter flere arvestykker, vil realistisk set blot reducere vores nykøb og så ellers sørge for at indlevere til genbrug, så industrien kan genanvende og produktudvikle.

Og hvis den grønne omstilling skal lykkes, har vi brug for en omstilling for de mange. For dig, mig, vores forældres generation og dem, der kommer efter os. Jeg tror på det!