LA: Danmark skal ikke føre grøn stormagtspolitik

Af Carsten Bach
Miljø- og klimaordfører, Liberal Alliance
Ratificeringen af Parisaftalen fra sidste efterår er i fuld gang rundt om i verden, og herhjemme vil det også ske i løbet af kort tid.
Vi vil dermed endegyldigt forpligte os til en markant reduktion i udledningen af drivhusgasser og skal så forsøge at få det bedste ud af det.
Lad grøn teknologi konkurrere på lige vilkår
I Liberal Alliance er vi af den overbevisning, at den bedste og mest robuste forebyggelse af udfordringer med menneskelig påvirkning af vores omgivelser sker gennem stærk økonomisk vækst og hurtig teknologisk udvikling.
Send dit indlæg til debat@altinget.dk
Det gælder også for energi og klima.
Tiltag, der unødigt bremser den økonomiske vækst og forsinker den teknologiske udvikling, er således med til at skade omstillingen til nye, billigere og renere energikilder og dermed klimaet.
Den bedste og mest robuste forebyggelse af udfordringer med menneskelig påvirkning af vores omgivelser sker gennem stærk økonomisk vækst og hurtig teknologisk udvikling.
Carsten Bach
Miljø- og klimaordfører, Liberal Alliance
Det danske kludetæppe af høje energiafgifter og mange ukoordinerede støtteordninger skal derfor erstattes af et system, hvor grønne teknologier konkurrerer på lige vilkår, og hvor investeringerne tager afsæt i transnationale løsninger.
Et bud på et sådant er det certifikatsystem, der i dag kendes i Norge og Sverige. Her konkurrerer alle vedvarende energikilder på et særskilt marked, der altid sikrer den laveste pris.
De mange driftstilskud skal minimeres og konverteres til støtte i teknologiudvikling. Kun ved at sikre udviklingen af billigere grønne teknologier kan vi opnå en fossilfri energisektor på længere sigt.
Det er vigtigt, at udviklingen i energisektoren reelt arbejder hen imod bæredygtige løsninger, uden at disse forværrer de langt alvorligere fødevareproblemer i verden.
Vi kan ikke ændre klimaet alene
Danmark bør i stedet koncentrere sig om rationelle energibesparelser og klimatilpasninger frem for en kostbar omlægning af økonomien, som favoriserer særligt udvalgte fossilfrie energiformer, og som ikke nødvendigvis har nogen særlig positiv effekt på miljøet.
Liberal Alliance er således kritisk over for en meget ensidig og dyr dansk satsning på udvalgte CO2-neutrale energiformer, som ikke giver mening i forhold til de globale klimaproblemer.
Vi bør i højere grad tage udgangspunkt i, at Danmark er en lille åben økonomi, der opererer på et frit marked og derfor ikke kan ændre klimaet alene.
Danmark skal med andre ord ikke føre global stormagtspolitik på klima- og energiområdet.
Opkøb af CO2-kvoter
Som et bud på en ny retning foreslår Liberal Alliance derfor, at der igangsættes en proces med opkøb af CO2-kvoter for at lade dem forblive ubrugte.
På denne måde forhindrer vi, at danske CO2-reduktioner ikke blot udlignes af andre europæiske landes forøgede udledninger.
Dette er den mest effektive og økonomisk fornuftige måde at sikre reduktion af den samlede europæiske CO2-udledning.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet











