L&F: Landbrugets tidlige indsats bliver overset

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

I Landbrug & Fødevarer er vi meget tilfredse med, at det i december lykkedes at indgå en global, ambitiøs og juridisk bindende klimaaftale, Parisaftalen.

Den danske landbrugs- og fødevaresektor er blandt verdens mest klimaeffektive produktioner med en af de mindste udledninger af drivhusgasser pr. produceret enhed. Vi ser derfor os selv som en del af løsningen på klimaudfordringen og som rollemodel for klimaeffektiv fødevareproduktion.

Juli 2016 blev den varmeste måned, som nogensinde er målt på jorden. Det understreger situationens alvor. Ikke mindst for landmænd, som er nogle af de første, der mærker konsekvenserne af klimaændringerne.

Alligevel tror jeg, at mange i mit erhverv tænkte, at Kommissionen måtte have fået hedeslag, da de fremlagde forslag til den europæiske byrdefordeling af EU’s 2030-mål med en dansk reduktionsforpligtelse på 39 procent i 2030 i forhold til 2005 for de ikke-kvotebelagte sektorer. Ét af de højeste reduktionskrav.

Risiko for udflytning af dansk produktion
Et isoleret højt mål til Danmark uden tilstrækkelig fleksibilitet risikerer ifølge en rapport fra Kommissionens forskningscenter, Joint Research Centre, at medføre en påtvunget reduktion af den danske produktion af oksekød med 50 procent, mælk med 25 procent og 14 procent for svinekød.

Kommissionen straffer altså danske landmænd, som er gået foran klimamæssigt, mens landmænd i lande med lave reduktionskrav og billige reduktionsmuligheder belønnes for deres inaktivitet.

Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer

Det svarer til et tab af cirka 10 milliarder kroner i årlig eksportværdi, 20 milliarder kroner i årlig produktionsværdi og tab af op mod 15.000 arbejdspladser, viser foreløbige beregninger, vi har lavet i Landbrug & Fødevarer.

Omvendt forventes den tilsvarende rumænske oksekøds- og mælkeproduktion at stige med fem procent og svinekødsproduktion med 15 procent som følge af de høje reduktionskrav.

Jeg tror ikke, at det kommer som en overraskelse for nogen, at det både vil føre til øgede globale udledninger og dårligere dansk økonomi, når produktionen bliver presset til laveffektive og mere klimabelastende produktioner i udlandet.

Ifølge samme rapport vil de høje reduktionsforpligtelser også medføre en øget import af fødevarer til EU. Som eksempel forventes EU’s import af oksekød at forøges med 360 procent og af mejeriprodukter med 80 procent.

Forslaget må derfor også anses for at være en alvorlig trussel mod fødevareproduktionen i Danmark, hvilket vil stride mod Danmarks og EU’s internationale forpligtelser i Parisaftalen. Heri fremgår, at CO2 reduktionstiltag skal gennemføres ”in a manner that does not threaten food production.”

En anden fordelingsmetode
En fordeling baseret på BNP per indbygger og med 2005 som basisår tjener hverken klimaet eller samfundsøkonomien. Danmark har EU’s andenhøjeste BNP per indbygger og har derfor fået et højt reduktionsmål, men er samtidig et af de lande, hvor der allerede er opnået de største reduktioner.

For eksempel reducerede dansk landbrug sine udledninger med 15 procent og øgede produktionen med 18 procent i perioden 1990–2005, men disse resultater vil ikke kunne bidrage til 2030-målopfyldelsen, da Kommissionen har valgt 2005 som basisår. 

Kommissionen straffer altså danske landmænd, som er gået foran klimamæssigt, mens landmænd i lande med lave reduktionskrav og billige reduktionsmuligheder belønnes for deres inaktivitet.

Det er helt ulogisk og kan ikke forventes at få andre landes landmænd til at gå foran i klimakampen, som vi har gjort i Danmark.

Vi havde derfor gerne set et helt nyt princip, som kunne sikre mest muligt klima for pengene. Foruden et opgør med 2005 som basisår og BNP per indbygger som byrdefordelingsnøgle, så ville det også indbefatte, at LULUCF (arealanvendelse) og landbrugets non-CO2 udledninger blev samlet i en særlig landbrugssøjle med et fælles reduktionsmål for europæisk landbrug.

Dette ønsker vi, at alle gode kræfter vil arbejde for, så det bliver en del af en ny klimapolitik efter 2030.

Landbrug & Fødevarer og regeringens arbejde for at italesætte behovet for alternative virkemidler i form af fleksibilitetsmekanismer til Danmark har dog båret frugt.

Kommissionen fremlægger i sit forslag fleksibilitetsmekanismer, der kan medvirke til at afbøde nogle af de værste konsekvenser af det høje reduktionskrav.

Vi vil derfor foreslå, at vi arbejder for, at Danmark udvider og fastholder fleksibilitetsmekanismerne og tænker i nye mekanismer, så vi sikrer en mere fair og omkostningseffektiv reduktion af klimagasser til fordel for den europæiske økonomi.