Bliv abonnent
Annonce
Debat

Svineslagterier: Debatten om kød er alt for konfrontatorisk

I Danmark er vi gode til at drive landbrug. Det roser de os for i udlandet. De elsker vores kød, fordi vores produktionsmetoder har fokus på dyrevelfærd, klima og bæredygtighed, skriver Nicolaj Christoffersen.
I Danmark er vi gode til at drive landbrug. Det roser de os for i udlandet. De elsker vores kød, fordi vores produktionsmetoder har fokus på dyrevelfærd, klima og bæredygtighed, skriver Nicolaj Christoffersen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
1. juni 2021 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark er vi gode til at drive landbrug. Det roser de os for i udlandet. De elsker vores kød, fordi vores produktionsmetoder har fokus på dyrevelfærd, klima og bæredygtighed. Det er ikke en position, der er kommet af sig selv. Det er en position, der er opnået igennem årtiers udviklende samspil mellem landbrug og samfund.

Vi skal holde fast i vores stolte kødproduktion herhjemme. Både for danskernes skyld og for de mange mennesker på jorden, som i højere grad efterspørger kød. 

Nicolaj Christoffersen
Sektordirektør, Danske Svineslagterier, L&F

Vores rejse mod et endnu bedre landbrug er kun lige begyndt, og som altid bliver det med begge ben solidt plantet i det politiske kompromis, hvor alle får mulighed for at komme med ombord på rejsen. Derfor er det for mig ærgerligt, at Theresa Scavenius og mange andre går så konfrontatorisk til værks i debatten.

I Danmark har vi en haft en debatkultur, hvor vi har lyttet til hinanden og anerkendt uenighed. Hvis den tradition bliver erstattet med debattører, som mener, at de ligger inde med den ultimative sandhed, så er jeg bange for, om vi reelt får ændret på noget som helst. At dyrke splittelsen er ikke gavnligt, for alternativerne er så meget bedre. 

Vi skal holde fast i vores stolte kødproduktion
Teknologien åbner fantastiske muligheder for erhvervet, og dem vil vi gribe.

Derfor skal vi også holde fast i vores stolte kødproduktion herhjemme. Både for danskernes skyld og for de mange mennesker på jorden, som i højere grad efterspørger kød. 

Jørgen E. Olesen, der er institutleder på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, har tidligere på måneden udtrykt håb om at bibeholde og gerne øge fødevareproduktionen i Danmark, for det har verden brug for, simpelthen fordi der bliver flere mennesker på kloden. Og for få dage siden offentliggjorde World Resources Institute en ny stor rapport, hvor en af hovedkonklusionerne er, at Danmark bør bibeholde kødproduktionen og indtage positionen som verdens ledestjerne i den store omstilling af landbruget.

Danske erfaringer tiltrækker medarbejdere fra andre lande
Der er ingen tvivl om, at konklusioner som disse motiverer os. Vi har et ansvar over for vores egen befolkning, men også over for resten af verden.

Vi har mulighederne med teknologien, og vi vil og skal gribe dem. Derfor er brug for en stærk dansk fødevareproduktion – også i fremtiden. 

Nicolaj Christoffersen
Sektordirektør, Danske Svineslagterier, L&F

Verden ser i de kommende år ind i en udvikling, hvor flere af jordens 7,6 milliarder beboere træder ind i den globale middelklasse, med alle de statusmarkører, der følger med. Det kræver konstant innovation og fokus på alternative løsninger og nye teknologier.

De erfaringer, vi har gjort os i Danmark over årene, betyder ikke bare eksport af ny teknologi, men mindst lige så vigtigt, så tiltrækker det medarbejdere fra andre lande, der efter nogle år i Danmark rejser hjem og bringer de ting, de har lært, med sig tilbage. Det er til gavn for landbruget i deres lande, og det er er reel viden-eksport til gavn for hele verden.

Der er brug for en stærk dansk fødevareproduktion
Mange lande roser Danmark for at være blandt de førende på klimadagsordenen. Men det er vi også på fødevareområdet, og det skal vi også være i fremtiden. Vi har mulighederne med teknologien, og vi vil og skal gribe dem. Derfor er brug for en stærk dansk fødevareproduktion – også i fremtiden. 

Vi er taknemmelige for den store opbakning, vi får fra både politisk hold og fra befolkningen i denne tid. Vi er klar over, at vi står over for store forandringer, men vi fortsætter vores målrettede arbejde for et dansk fødevareerhverv, der er noget af det bedste i verden.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026