Liberal redaktør: Vi borgerlige tør ikke at stå fast i klimadebatten

Af Claes Kirkeby Theilgaard
Chefredaktør, Netavisen 180Grader

Hvor udlændingepolitik og sundhed normalt har domineret og været afgørende for, hvor krydset sættes, var det til folketingsvalget i år klimaet, der blev det helt store trækplaster.

Klimaet har banket på i mange år, men borgerlige kræfter har desværre ikke rykket nok på området. Der har været en eller anden form for berøringsangst fra borgerlige aktører, mens socialister af enhver støbning har kastet sig over alt, der lugtede af klima. Derfor er klimaspørgsmålet i dag blevet et bundsocialistisk foretagende, hvor dommedagsprofetier og kontraproduktive løsningsforslag, der går imod vækst og erhvervsliv, vinder indpas.

Det kan ingen være tjent med, og derfor bør vi borgerlige begynde arbejdet for at genvinde klimadagsordenen. Hellere sent end aldrig, som man siger.

Vi borgerlige har gjort det svært for os selv, når det kommer til klimapolitik. Det er de røde – om de så kalder sig socialister, socialdemokrater eller noget helt tredje – der definerer spillebanen, når den politiske debat handler om klima.

Vi lader de røde definere spillebanen
Kast blot et kig på den nye klimalov og regeringens klimamål om 70 procent CO2-reduktion. Her har de røde ridset banen op og ført an på dagsordenen, mens de borgerlige har nølet og været berøringsangste.

Vi borgerlige er simpelthen kommet for sent til klimafesten, og derfor har vi ikke haft tid til at støbe kuglerne til en samlet borgerlig klimaløsning. 

Claes Kirkeby Theilgaard
Chefredaktør, Netavisen 180Grader

Efterhånden som den politiske diskurs er skiftet, har de borgerlige partier på skift kastet håndklædet i ringen og tilsluttet sig klimamålet. Nu står kun Nye Borgerlige tilbage uden for det gode selskab.

Når man på den måde lader de røde definere spillebanen, kommer ethvert borgerligt indspark til at virke, som om man negligerer klimaproblematikken. Som borgerlig kommer man nemt til at virke som den ”onde” i en politisk debat, hvor vejen til helvede er brolagt med gode intentioner og klimastrejkende børn.

Ja, klimadebatten er polariseret, men i modsætning til for eksempel udlændingedebatten, hvor borgerlige godt tør stå fast, på trods af polarisering, giver man på klimaet efter for den røde agenda. Her tør man ikke på samme måde stå fast, når debatten raser.

Mangler et samlet modspil
I stedet giver man efter for røde forslag. Vi har set det, da Dansk Folkeparti for nylig skulle ud og gøre deres hoser grønne oven på et valgnederlag, i hvilket ”klimatosserne” spillede en stor rolle.

Her foreslog Morten Messerschmidt, partiets nye klimaordfører, at man skulle se på at gøre offentlig transport ”gratis”. Det vil altså indirekte skulle betales af selvsamme skatteydere, der skal bruge den offentlige transport. Umiddelbart er der ikke meget borgerligt over sådan et forslag.

Sandsynligheden taler for, at der på trods af et bredt flertal med alle borgerlige partier, ud over Nye Borgerlige, vil komme en endog meget rød klimalov ud på den anden side af de forhandlinger, der snart skal til at i gang.

Det på trods af, at Dansk Industri i et nyligt klimaudspil har vist en vej mod regeringens klimamål, der ikke gør ondt på vækst, erhvervsliv og beskæftigelse. Når de borgerlige partier indfinder sig ved forhandlingsbordet med den socialdemokratiske regering for enden, vil de simpelthen mangle et samlet modspil, der kan gå op mod det gældende klimaparadigme.