Lilleholt efter kritik: Viking Link er sund økonomi og grøn energipolitik

Af Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister 

Danmark og Storbritannien bliver i nær fremtid forbundet med et elkabel tværs over Nordsøen. Det er der sagt og skrevet meget positivt om, siden det blev offentliggjort i sidste uge.

De fleste deltagere i debatten har været positive, fordi fordelene for Danmark ved at være forbundet med sine naboer er så indlysende. Enkelte kritiske røster har også meldt sig, og sådan skal det også være i et åbent demokrati.

Her i Altinget skrev Aalborg-professor Brian Vad og nogle kolleger et kritisk indlæg, hvor de rejste tvivl om det fornuftige i at etablere Viking Link. Argumenterne var flere, men centralt stod tvivlen om, hvorvidt økonomien i projektet nu også var fornuftig.

Til det kan jeg sige helt overordnet:

Ja, det er fornuftigt at investere i Viking Link-forbindelsen, og det er fornuftigt at foretage yderligere investeringer internt i det danske eltransmissionsnet, herunder at styrke vores forbindelser til Tyskland, som er den anden del af den investering, der er tale om.

Hvorfor skulle Storbritannien investere, hvis de ikke er interesserede i forbindelsen, som forskerne antyder?

Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Alle tal lagt frem
I dagene efter offentliggørelsen af planerne om Viking Link valgte Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet at fremlægge alle tal, der er centrale for beslutningen om etablering af projekterne.

Alle interesserede var inviteret – politikere, presse, professorer med flere. Tilbage står dog, at hverken Brian Vad eller hans kolleger tog imod tilbuddet om et nærmere kig på tallene bag projektet. Ærgerligt.

Men for lige at ridse pointerne op: Alle centrale tal er lagt frem.

Danmark, Storbritannien, Tyskland og EU er tilhængere af forbindelsen. 11 milliarder kroner er de samlede danske investeringsomkostninger for de tre projekter.

Viking Link tegner sig for cirka otte milliarder kroner heraf, og tilsvarende fra britisk side. Hvorfor skulle Storbritannien investere, hvis de ikke er interesserede i forbindelsen, som forskerne antyder?

Viking Link giver isoleret set ikke umiddelbart en voldsom stigning i dansk eksport. Men projektet sikrer en bedre integration af vores vindproduktion og mindsker behovet for backup-kapacitet.

Energinets fortjeneste på den øgede handel med el med Storbritannien og Tyskland overstiger selve investeringen i de nye udlandsforbindelser. Forbindelserne tjener med andre ord sig selv hjem, og samtidig bliver der råd til at sænke de tariffer, som vi alle betaler over elregningen.

Projektet giver samlet set en lille stigning i elpriserne, men regeringen har meldt klart ud, at regeringen med det kommende energiudspil vil sikre, at udspillet inklusiv Viking Link ikke skal gøre det dyrere at være dansker eller drive virksomhed i Danmark.

Er det nu grønt nok?
Viking Link-forbindelsen kritiseres for ikke at være grøn nok. Det er korrekt, at hverken Viking Link eller den nye Vestkystforbindelse til Tyskland leverer mere grøn strøm på kort sigt.

Men styrkelsen af udlandsforbindelser er på længere sigt nødvendige for at bane vejen for den grønne omstilling i Europa. Med de nye forbindelser gør regeringen det muligt at indpasse mere vedvarende energi i vores elsystem.

Muligheden for at kunne købe og sælge strøm hen over grænserne er afgørende for en konkurrencedygtig, sikker og grøn omstilling af Europas energiforsyning.

Stærke udlandsforbindelser binder Europa sammen og er en forudsætning for den videre omstilling til vedvarende energi og Europas evne til at håndtere store mængder af fluktuerende energi.

På ministeriets hjemmeside kan man læse de to oplæg, der blev fremlagt på den tekniske briefing og se de relevante tal, der ligger til grund for investeringen i Viking Link.