Lilleholt lytter til S og DF: Indkalder til nye biomasse-forhandlinger

13. november 2018 kl. 05.00
Fakta
Resumé af lovforslaget:
Formålet med lovforslaget er at fastlægge det fremtidige grundlag for tilskud til elproduktion produceret ved afbrænding af biomasse, når statsstøttegodkendelsen af den nuværende støtteordning udløber den 1. april 2019. Herudover indeholder lovforslaget en række mindre ændringer af VE-loven og elforsyningsloven, bl.a. en præcisering af straffebestemmelserne. Lovforslaget er en opfølgning på energiaftalen af 29. juni 2018 mellem alle Folketingets partier.
Kilde: ft.dk
Det overordnede mål er der fortsat enighed om, men hvordan overgangen dertil skal se ud, skal tilbage til forhandlingsbordet.
Fakta
Sagen kort
Statsstøttegodkendelsen af 15-øre-støtteordningen til elproduktion fra biomasseanlæg udløber 1. april 2019. En aftale med Europa-Kommissionen betyder, at 15-øren kan fortsætte i resten af afskrivningsperioden for alle de anlæg, som ikke er afskrevet endnu. Det betyder, at alle de anlæg, som er omlagt til biomasse efter energiaftalen i 2012, og som er bygget de seneste par år – de er nu garanteret støtte i samlet 15 eller 20 år, afhængig af om det er et ombygget eller nybygget anlæg.
Kritikken er gået på, at uret tikker bagudrettet, da man først bliver varslet om denne støtteperiode nu. Altså, at hvis et værk er ombygget fra kul til biomasse i for eksempel 2000, mister man tilskuddet allerede fra 1. april 2019. Det vil i så fald ske med en varsel på blot fire måneder, mener kritikerne.
Det nye forslag til en overgangsordning fra ministeren indebærer, at man forlænger støtteperioden for de værker, som har reinvesteret inden for de seneste år frem mod det tidspunkt, hvor værket møder udløbet af 15 års- henholdsvis 20-årsperioden. Er der reinvesteret meget, berettiger det til en længere forlængelse. Er der investeret for nylig, øger det også forlængelsen. Elproduktionsstøtten til disse værker kan dog maksimalt forlænges frem til 1. april 2023 – altså i fire år ud over den nuværende støtteperiode.
Statsstøttegodkendelsen af 15-øre-støtteordningen til elproduktion fra biomasseanlæg udløber 1. april 2019. En aftale med Europa-Kommissionen betyder, at 15-øren kan fortsætte i resten af afskrivningsperioden for alle de anlæg, som ikke er afskrevet endnu. Det betyder, at alle de anlæg, som er omlagt til biomasse efter energiaftalen i 2012, og som er bygget de seneste par år – de er nu garanteret støtte i samlet 15 eller 20 år, afhængig af om det er et ombygget eller nybygget anlæg.
Kritikken er gået på, at uret tikker bagudrettet, da man først bliver varslet om denne støtteperiode nu. Altså, at hvis et værk er ombygget fra kul til biomasse i for eksempel 2000, mister man tilskuddet allerede fra 1. april 2019. Det vil i så fald ske med en varsel på blot fire måneder, mener kritikerne.
Det nye forslag til en overgangsordning fra ministeren indebærer, at man forlænger støtteperioden for de værker, som har reinvesteret inden for de seneste år frem mod det tidspunkt, hvor værket møder udløbet af 15 års- henholdsvis 20-årsperioden. Er der reinvesteret meget, berettiger det til en længere forlængelse. Er der investeret for nylig, øger det også forlængelsen. Elproduktionsstøtten til disse værker kan dog maksimalt forlænges frem til 1. april 2023 – altså i fire år ud over den nuværende støtteperiode.
Nogenlunde sådan kan førstebehandlingen af udfasningen af pristillæg til elektricitet produceret fra afbrænding af biomasse opsummeres. Det er det første lovforslag afledt af energiaftalen fra juni.
Forud for førstebehandlingen i fredags havde energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) ellers forsøgt at justere lovforslaget efter hug i høringssvar og medier fra de ramte kraftvarmeværker. Så de værker, der har lavet investeringer i biomasse inden for de seneste år, får mulighed for at forlænge støtteperioden.
Prøv Altinget Klima
Få indsigt i de beslutninger, der driver Danmarks klimaindsats – med troværdig viden og et rum for politisk og faglig debat, du kan bruge i dit arbejde.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Kristian Thulesen Dahl: Jo mere fleksibilitet vi kan skabe lokalt, jo bedre fungerer energisystemet













