Lilleholt ønsker mere havvind efter rekordpris

Nu kan vi se, at priserne på havvind allerede er kommet ned. Det giver en helt ny situation.
Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister
Budpriser på havvindmøller er faldet markant de seneste år, og Vattenfalls bud på Kriegers Flak er det laveste bud på havvindmøller i verden:
- Anholt Havvindmøllepark (400 MW) – 105,1 øre/kWh (2010-priser)
- Horns Rev III (400 MW) – 77,0 øre/kWh (2015-priser)
- Kystnære vindmøller (350 MW) – 47,5 øre/kWh (2016-priser)
- Kriegers Flak (600 MW) – 37,2 øre/kWh (2016-priser)
I 2015 udgjorde vindandelen i den danske elforsyning 42 procent. I 2020 vil omkring havdelen af elproduktionen komme fra vindkraft
Der blev aftalt tre havvindmølleudbud med Energiaftalen fra 2012: Horns Rev 3, de to kystnære havvindmølleparker Vesterhav Nord og Syd samt Kriegers Flak.
Et verdenshistorisk lavt bud på opførelsen af havvindmølleparken Kriegers Flak viser ifølge energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), at flere vindmøller skal ud på havet. Hvor de generer mindre.
- Kriegers Flak kan producere strøm svarende til mere end 600.000 husstandes årlige elforbrug. Når havmølleparken er fuldt ud i drift, vil den øge den andel af elproduktionen, som er baseret på vindkraft, med syv procentpoint.
- Budprisen på 37,2 øre/kWh er betragteligt lavere end alle andre priser på verdensplan. De lavere priser antages at være et resultat af et mere modent marked med flere leverandører og dermed større konkurrence.
- Elnetforbindelsen til Kriegers Flak forbinder også de tyske havmølleparker Baltic 1, Baltic 2 og Kriegers Flak med hinanden. Derved skabes verdens første havbaserede elnet, der kombinerer vindenergi med muligheden for at udveksle strøm mellem to lande.
- Selve ilandføringen koster 3,1 mia. kr. og den medfølgende udenlandsforbindelse til Tyskland koster 1,4 mia.kr Nettilslutningen skal være klar, så de første vindmøller kan kobles på elnettet fra 1. januar 2019. EU støtter Kriegers Flak nettilslutningsprojektet med op til 1,1 mia. kr. - Det er Energinet.dk som står for ilandføringen af Kriegers Flak.
”Prisen på havvind langt ude på havet rasler ned og er nu tæt på at være konkurrencedygtig med konventionel energi. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at den massive udbygning af vindmøller fremover skal ske ude på havet i stedet for kystnært eller på land,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Kriegers Flak bliver på 600 MW og bliver dermed den største havvindmøllepark i Danmark og Østersøen. Den skal være opført i 2021, og med Vattenfalls budpris på 37,2 øre per kWh er der lagt op til den klart billigste havvindmøllepark i verden.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning










