Lilleholt om COP21: EU skal mere på banen

Selvfølgelig siger det sig selv, at vi gerne vil have en aftale, som har et vist substantielt indhold. Men det afgørende er, at vi får en aftale. Vi ved godt, hvor svært det har været.
Tine Roed
Direktør, DI
En international klimaaftale bliver for uambitiøs, hvis USA og Kina kommer til at definere den. Derfor er det afgørende, at EU kommer endnu mere på banen.
COP21 afholdes 30. november til 11. december i Paris i Frankrig. Processen frem mod Paris-topmødet har været en skitse til en kommende aftale. Det er politikernes håb, at topmødet kan ende med en ny global klimaaftale, som skal gælde fra 2020.
Overordnet er der to spor for klimaaftalen, der skal indgås i Paris:
– et er penge til verdens fattigste lande, der rammes af klimaforandringerne. Her skal man finde ud af, hvordan man finansierer Den Grønne Fond, der skal have 100 milliarder dollars per år fra 2020.
– det andet spor går på CO2-reduktioner efter 2020, så der er en chance for at bremse verdens temperaturstigning. Her har EU allerede vedtaget, at udledningen i 2030 skal være 40 procent lavere end i 1990. USA har meddelt, at dets udslip i 2025 skal være 26-28 procent lavere end i 2005. Kina har sagt, at landets udslip skal toppe senest i 2030. De tre står tilsammen for omkring halvdelen af verdens CO2-udledning.
I alt har mere end 180 lande fremlagt deres klimaplaner til FN, der samlet set dækker mere end 95 procent af de globale udledninger. Til sammenligning dækker den gældende Kyoto-protokol 15 procent af de globale udledninger.
Det siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), der mandag sammen med sine EU-ministerkollegaer stemplede ind til den sidste og afgørende uge af klimaforhandlingerne i Paris.
”Det er afgørende for at få en ambitiøs aftale, at EU kommer til at spille en mere central rolle og ikke overlader bolden til Kina og USA. Derfor arbejder vi fra EU på at skabe stærke alliancer med østaterne og de ambitiøse ulande,” siger Lilleholt, der selv skal mødes med ministre fra Indonesien, Etiopien og Mexico de næste dage.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning
- Stop med at spilde tiden på grøn luftfart










