Lilleholts departement vokser voldsomt

Fra knap 100 til næsten 150.
Med den nye organisation vil departementet stadig være blandt de seks mindste departementer.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet består af et departement, GEUS, DMI, Energistyrelsen, Geodatastyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Energinet.dk, Energitilsynet, Klimarådet og Teleklagenævnet. På hele ministerområdet er der omkring 1300 medarbejdere. Ministeriet har desuden to attachéer ved Danmarks Faste Repræsentation ved EU i Bruxelles.
Så meget er antallet af ansatte i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets departement steget over weekenden.
Opgraderingen af departementet sker hovedsageligt på bekostning af Energistyrelsen: 41 af de 49 nye årsværk, som flyttes til departementet, kommer fra Energistyrelsen. Dertil kommer nogle med særlig viden om digitalisering, og så forventes der også at blive slået et par stillinger op.
Det oplyser departementschef Thomas Egebo, som står bag den store organisationsændring af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Det stigende ressourcepres skaber behov for en ny organisering, hvor ikke alt skal igennem syv godkendelsesled.
Thomas Egebo
Departementschef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Svar på stigende pres
Han fortæller, at organisationsændringerne i mindre grad har noget at gøre med, at forsyning er blevet en del af ministeriets ressort efter regeringsskiftet – og mere er et svar på en større tendens om behov for tættere koordination med andre ministerier og stigende politisk efterspørgsel med krav om kortere responstider.
Et pres, som også har været genspejlet i ministeriets medarbejdertilfredshedsundersøgelserne, som har angivet en tydelig opfattelse af høj arbejdsbelastning og behov for klarere rollefordeling.
”Det stigende ressourcepres skaber behov for en ny organisering, hvor ikke alt skal igennem syv godkendelsesled. Det kræver en klarere rollefordeling mellem departementet og resten af koncernen,” siger Thomas Egebo.
Energipolitisk oprustning
Det er især på det energipolitiske område, at embedsmænd fra Energistyrelsen flyttes til departementet. Og det betyder, at der oprettes et helt nyt ekstra energikontor i departementet. Alt med det nationale klima-arbejde i Energistyrelsen flyttes også, ligesom arbejdet med FN's klimatopmøde overflyttes.
”Og så opruster vi på digitaliseringsområdet. Ministeriet rummer nogle styrelser med meget store mængder data, såsom Geodatastyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, DMI, GEUS og Energistyrelsen. Der vil vi gerne se, om vi på tværs af hele ministerområdet kan byde os mere til i digitaliseringsdagsordenen,” siger Thomas Egebo.
Her kan du læse et større interview med departementschef Thomas Egebo om ændringerne i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet












