Lykke Friis
Marianne Jelved
Lykke Friis hædret på Radikales landsmøde
Selvom man er tidligere Venstreminister, kan man godt høste De Radikales anerkendelse.
Det skete i hvert fald, da tidligere klima- og energiminister Lykke Friis modtog Marianne-prisen ved Radikales landsmøde i weekenden.
Prisen fik hun for sit internationale udsyn.
"Hun formår at gøre det begribeligt for folk, at Danmark ikke er en øde ø, men en del af verden. En glødende europæer, en sand internationalist," sagde partileder Morten Østergaard (R) ifølge JyskeVestkysten fra talerstolen ved landsmødet på Hotel Nyborg Strand.
Udover æren modtog Friis en forsølvet håndtaske. En taske, som udspringer fra Jelveds tilnavn, "damen med håndtasken".
Lykke Friis er for tiden udstationeret som udenrigskorrespondent i Berlin for Berlingske. På sit CV kan hun blandt andet skrive minister, prorektor for Københavns Universitet og europapolitisk chef hos Dansk Industri.
Det er ikke første gang, at Lykke Friis hædres. I 2006 modtog hun DR's Rosenkjærpris for sin evne til at formidle EU-stof.
Marianne-prisen blev stiftet tilbage i 2007 af Radikale for at markere afslutningen på Marianne Jelveds tid som gruppeformand. Prisen bliver givet til en person, som har "gjort en uegennyttig indsats for folkestyret".
Tidligere har biskop Kjeld Holm, forfatter Benny Andersen og juraprofessor Eva Smith modtaget den forsølvede håndtaske.
Omtalte personer
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet












