Med valget af Mai Villadsen som Enhedslistens nye politiske ordfører er der næppe mange, der tænker på revolution, ejerskab af tandbørster eller marxistiske studiekredse. Selv omtaler hun sig som en del af den utålmodige generation af klimabekymrede unge, og det er også som kritisk klimaordfører, at hun er slået igennem den politiske lydmur.

Nu er det en måned siden, Mai Villadsen blev forfremmet til frontfigur i Folketingets yderste venstrefløjsparti. Hun overtog førertrøjen i en situation, hvor der er et historisk godt forhold mellem den socialdemokratiske regering og Enhedslisten, men særligt klimapolitikken er en tilbagevendende kilde til konflikt.

Spørgsmålet er, hvad Enhedslisten vil gøre ved det. Kan det blive en af Enhedslistens såkaldte "røde linjer"?