Mellemfolkeligt Samvirke: Klimaloven ignorerer finanssektorens udledninger. Det skal vi lave om på

I over et år har vi sammen med det brede flertal bag klimaloven ventet på, at klimaminister Lars Aagaard (M) indkaldte til den genforhandling af loven, som skal være afsluttet inden jul.
Nu er det endelig sket. Nu er det forhåbentlig tid til at få inkluderet alle de udledninger, klimaloven indtil nu har ignoreret.
Det drejer som de udledninger, der finder sted uden for Danmarks grænser. En meget stor del af dem er den danske finanssektor ansvarlig for.
Derfor har jeg længe forsøgt at sætte fokus på, at en ny klimalov skal sætte mål for finanssektorens aftryk. Konkret foreslår vi i Mellemfolkeligt Samvirke et mål om, at finanssektorens såkaldte finansierede udledninger skal reduceres med 60-70 procent i 2030.
Fordi Danmark har et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest, foreslår vi et mere ambitiøst mål end de 50 procents reduktioner, som Parisaftalen ifølge FN's ekspertgruppe kræver af finansielle aktører.
Flere politikere viser heldigvis interesse for forslaget. Det oplevede jeg for eksempel under en høring om klimaloven, som blev afholdt på Christiansborg i maj, og igen for et par uger siden, da vores forslag indgik i Enhedslistens klimalovsudspil.
Dem, der er mere skeptiske for forslaget, henviser ofte til, at sektoren klarer reduktionerne selv, og at investorerne allerede har sat ambitiøse mål.
Men faktisk er kun omkring ti procent af de danske banker og pensionskassers CO2-udledning omfattet af deres egne klimamål. Det viser vores dugfriske gennemgang af Danmarks 21 største investorer, der tæller 16 pensionskasser og fem banker.
Selvom alle investorerne har enten et 2025-mål, et 2030-mål eller begge dele, så viser vores analyse, at kun PKA har et klimamål, der omfatter alle de udledninger, som pensionskassens investeringer resulterer i. Det er problematisk, og resten af branchen må hurtigst muligt følge efter.
Der mangler mål for 90 procent af aftrykket
Lad mig forklare, hvordan det hænger sammen, ved at zoome ind på det norske olieselskab Equinor, som både PKA og en række andre investorer har penge i.
Når PKA skal udregne klimaaftrykket fra Equinor-investeringen, inkluderer de både de udledninger, som driften af blandt andet boreplatforme og rørledninger medfører (scope 1 og 2) OG de udledninger, som afbrændingen af olien og gassen medfører, når den for eksempel bruges som benzin i en bil (scope 3).
Kun omkring én procent af finanssektorens CO2-udledninger reguleres af klimaloven i dag.
Katrine Ehnhuus
Seniorrådgiver ved Mellemfolkeligt Samvirke
Scope 3 står for omkring 96 procent af Equinors udledninger, og Equinor skal altså sikre reduktioner i scope 3 – det vil sige sælge mindre olie og gas – før investeringen i Equinor kan bidrage positivt til PKA’s reduktionsmål.
Når de resterende investorer skal udregne klimaaftrykket fra deres Equinor-investering, inkluderer de kun de udledninger, selve produktionen af olie og gas medfører (scope 1 og 2).
Da Equinor har investeret stort i at nedbringe udledningerne fra deres produktion, blandt andet ved at elektrificere nogle af deres boreplatforme, bidrager Equinor-investeringen derfor positivt til opfyldelsen af investorernes klimamål, også selvom Equinor sælger præcis lige så meget olie og gas, som de hele tiden har gjort – eller mere.
Samlet set finansierer danske investorer via deres udenlandske aktie- og obligationsinvesteringer 11 millioner tons CO2e i scope 1 og 2 og 100 millioner tons i scope 3.
Det viser tal fra Nationalbanken, der indgår i rapporteringen på Danmarks globale klimapåvirkning. De har altså kun sat reduktionsmål for omkring ti procent af deres samlede klimaaftryk.
De resterende 90 procent har investorerne, som det ser ud lige nu, ikke forpligtet sig på at gøre noget ved.
Finanssektoren er ureguleret
Vi kræver, at en ny klimalov retter op på dét med et reduktionsmål for finanssektorens samlede finansierede udledninger. Og vi mener, PKA's klimamål beviser, at mange investorers undskyldning om et umodent datagrundlag ikke er en gyldig grund til at lade være.
Mangel på god data kan aldrig blive en undskyldning for ikke at handle. Vi øger hele tiden datakvaliteten, og den proces kan vi fremskynde ved at stille lovgivningsmæssige krav.
Det er uholdbart, at mens det brede politiske flertal bag klimaloven kæmper for at sænke Danmarks årlige CO2-udledninger fra de nuværende 38 millioner ton til 23,5 millioner ton, så er der ingen politisk plan for de langt over 100 millioner ton CO2, som finanssektoren bærer ansvaret for.
Kun omkring én procent af sektorens udledninger reguleres af klimaloven i dag. Det er udledningerne fra deres kontorbygninger, computere og frokostordninger.
Finanssektorens rolle som samfundets gartner er fortsat ureguleret. Også selvom finanssektorens pengeregn spiller en afgørende rolle i at få den grønne omstilling til at gro og fossile brændsler til at visne.
Det må politikerne turde sætte en tydelig retning for ved udvide klimaloven til også at omfatte de resterende 99 procent af finanssektorens udledninger.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer













