Martin Engell-RossenMette Frederiksens tidligere stabschef stopper i Danfoss

I den brede offentlighed er han kendt som statsminister Mette Frederiksens (S) tidligere højre hånd, da han bestred rollen som stabschef og særlig rådgiver under hendes første regeringstid.
Siden 2020 har han begået sig i virksomheden Danfoss som senior vice president med ansvar for global kommunikation og bæredygtighed.
Men det har nu nået en ende.
Det meddeler han på LinkedIn.
Dermed skal Danfoss begynde at se sig om efter en kandidat, der skal træde i hans fodspor.
Bryllupsrejse blev vendepunktet
Fratrædelsen skyldes, at Rossen fremadrettet vil bruge sin tid som selvstændig.
”Jeg er begejstret for de nye opgaver, der venter mig hos Engell-Rossen Strategy, som alle deler et fælles mål: at drive positive transformationer. Uanset om det involverer udvikling og implementering af ESG-strategier eller styrkelse af den strategiske positionering og samfundsmæssige formål for organisationer og virksomheder, er jeg klar til at gøre en meningsfuld indflydelse,” skriver han i opslaget.
Beslutningen har han truffet med begrundelsen om, at han skal have familielivet med sin nye hustru, Julie Engell-Rossen, til at fungere i hverdagen. Hans job hos Danfoss kræver for mange rejser, forklarer han til Berlingske.
”Jeg er jo lige blevet gift, og det med at skulle rejse rundt i verden og samtidig være i Nordborg trækker bare tænder,” siger han til Berlingske.
”Skyggestatsminister”
47-årige Martin Rossen har de sidste tre år haft til formål at bidrage til en internationalisering af Danfoss.
Samtidig med har han haft ansvaret for at gøre virksomhedens kommunikations-, public relations- og bæredygtighedsarbejde mere professionel og bidrage til at positionere Danfoss i den globale grønne omstilling og det politiske spillerum.
Tidligere har han været at finde på Christiansborg som først særlig rådgiver for statsminister Mette Frederiksen, men blev senere udpeget til at være stabschef. En udnævnelse, der vakte en del kritik, og som gjorde, at han af kritikere blev omtalt som ”skyggestatsminister”.
Rossen har desuden haft en afgørende rolle i at lede Socialdemokratiet op til Folketingsvalget og det efterfølgende koordineringsarbejde, som fulgte med, efter partiet overtog regeringsmagten.
Han bliver i sin stilling for en kort periode for at sikre en glidende overgang til sin efterfølger. Derefter kaster han sig med det samme ud i tilværelsen som selvstændig konsulent i det nystiftede konsulentfirma Engell-Rossen Strategy, fortæller han i LinkedIn-opslaget.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Kristian Thulesen Dahl: Jo mere fleksibilitet vi kan skabe lokalt, jo bedre fungerer energisystemet














