Morten Helveg: EU-støtte skal være afhængig af klimaindsats

Af Morten Helveg Petersen
Medlem af Europa-Parlamentet

I Europa-Kommissionens forslag til EU’s budget for den næste syvårsperiode lægges der op til, at EU-støtte fremover kan tilbageholdes, hvis modtageren overtræder EU’s grundlæggende rettigheder. Det gælder eksempelvis retsstatsprincipper såsom uafhængige domstole, hvor særligt Polen har modtaget kritik.

Det er i sig selv et stort og helt nødvendigt opgør i fællesskabets historie.

Jeg foreslår, at vi går skridtet videre og tilsvarende stiller krav om, at det skal have konsekvenser, hvis medlemslandene ikke overholder deres klimaforpligtelser.

Hvis et medlemsland overskrider de aftalte målsætninger for vedvarende energi og energieffektivitet i EU-lovgivningen (jf. Forordningen af 10. december 2018 om Forvaltning af Energiunionen), skal Europa-Kommissionen kunne sanktionere ved at tilbageholde strukturfondsmidler.

Incitament i klimakampen
Ifølge eksisterende lovgivning skal Europa-Kommissionen hvert andet år udarbejde rapporter om medlemslandenes nationale klimatiltag og på den baggrund komme med anbefalinger. Konkret foreslår jeg, at vi knytter de anbefalinger op på økonomiske sanktioner. 

Historisk har kulindustrien sikret polakkerne arbejdspladser, og derfor er det afgørende, at EU investerer massivt i vedvarende alternativer og bedre energieffektivitet i Polen.

Morten Helveg Petersen (R)

Polen er det land, der modtager mest EU-støtte: 100 milliarder kroner årligt. Netop derfor kan økonomiske incitamenter være effektive i forhold til Polens engagement i klimakampen.

Fordi kulkraft ikke længere kan konkurrere med sol og vind, fastholder højrefløjsregeringen i Warszawa et ønske om at subsidiere kul med milliarder i mange år frem. Historisk har kulindustrien sikret polakkerne arbejdspladser, og derfor er det afgørende, at EU investerer massivt i vedvarende alternativer og bedre energieffektivitet i Polen, der kan skabe nye, grønne job i industrien.

Uafhængig af Rusland
I Danmark har vi allerede vist, at det kan lade sig gøre at opnå økonomisk vækst og samtidig reducere CO₂-udslippet. Derfor er det oplagt, at danske løsninger eksporteres til Polen til gavn for begge landes økonomi og vores fælles klima.

Ved at omstille sit energisystem reducerer Polen også sin store (og stigende) afhængighed af Rusland: I 2017 importerede Polen over ni millioner ton kul mod seks millioner i 2016. Den udvikling skal vendes. Putin har igen og igen brugt energien som sikkerhedspolitisk våben mod mindre naboer og er klar til at gentage succesen.

Ved at stille klimakrav til EU-støtten forstærker vi regeringernes incitament til at tage den grønne omstilling seriøst. Samtidig skal vi styrke mulighederne for at modtage støtte til grønne investeringer, der er nødvendige for at erstatte kulkraft med klimavenlige alternativer.

Helt lavpraktisk vil Radikale Venstre rejse forslaget i ALDE-gruppen i Europa-Parlamentet (som også Venstre er medlem af) i forbindelse med de forestående budgetdiskussioner og forhandlinger om EU’s budget. Og vi vil ligeledes tage fat i Europa-Kommissionen og bede den forholde sig til forslaget.