Nordmænd om dansk el-afgørelse: Tilbageslag for nordisk energisamarbejde

Stattnet har modtaget Energitilsynets beslutning, og er uenig i konklusionen. Dette er et tilbageslag for nordisk energisamarbejde.
Stattnet
Gennem kommunikationschef, Henrik Glette
Energisamarbejdet over Skagerrak knirker efter Energitilsynet har valgt at sløjfe den 100 MW strømreserve, som var en del af aftalen bag stramkabeludbygningen Skagerrak 4 mellem Norge og Danmark.
Statnett og Energinet.dk indgik i 2009 en aftale om at etablere en fjerde transmissionsforbindelse over Skagerrak. Dermed blev kapaciteten øget fra 1.000 MW til 1.700 MW.
Til sikring af den samfundsmæssige gevinst for både Norge og Danmark er det aftalt, at 100 MW af kapaciteten over Skagerrak reserveres sekundære systemydelser fra Norge til reserver til balancering af Vestdanmark. De resterende 1.600 MW over Skagerrak anvendes i spotmarkedet.
Reservationen var en vigtig forudsætning for både Norges og Danmarks beslutning om at investere i udbygningen med Skagerrak 4.
Reservationen til sekundære systemydelser for Vestdanmark blev metodegodkendt af Energitilsynet i 2010 med det forbehold, at reservationen skulle evalueres efter et års drift.
Skagerrak 4 blev taget i brug i slutningen af 2014, men blev først indviet i marts 2015.
Energinet.dk's evaluering af reservationen for 2015 viser, at Norge har den største gevinst ved reservationen, mens den skæve fordeling af spotmarkedsgevinsten afspejler, at Danmark opnår en relativt større fordel ved de 600 MW i spotmarkedet.
Fra Norge produceres meget el fra vandkraft, mens det i stigende grad kommer fra vind i Danmark.
Skagerrak 4 består af 140 km søkabel og 92 km landkabel mellem Kristiansand i Norge og Tjele i Danmark.
Det samlede anlægsbudget for Skagerrak 4 er på ca. 3,3 mia. kr. Den danske del af investeringen udgør ca. 1,8 mia. kr. Projektet blev realiseret under budget.
Skagerrak 4-projektet har modtaget EU-støtte, i alt 23,8 mio. kr. fra Trans-European Energy Networks.
Den første Skagerrak-forbindelse blev taget i brug i 1976.
”Stattnet har modtaget Energitilsynets beslutning og er uenig i konklusionen. Dette er et tilbageslag for nordisk energisamarbejde, og vi må studere beslutningen nøje for at vurdere, hvordan vi skal gå videre i sagen,” oplyser Statnett gennem kommunikationschef Henrik Glette.
Reservationen af de 100 MW udgør kun en mindre del af hele kapaciteten i Skagerrak-forbindelsen mellem Norge og Danmark og skal sikre hurtig og stabil strømleverance fra Norge til Vestdanmark, når det normale net har problemer.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning
- Stop med at spilde tiden på grøn luftfart










