Nu er Danmarkshistoriens dyreste våbenindkøb skudt i gang – og det skal gå stærkt

Det, der potentielt kan gå hen og blive Danmarkshistoriens dyreste våbenindkøb, er nu officielt gået skudt i gang.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har således onsdag publiceret en såkaldt ”request for information” (RFI) på den europæiske udbudsportal TED. Her opfordrer FMI alle producenter af kortrækkende og langtrækkende jordbaseret luftforsvar om at indsende oplysninger om deres produkter til FMI.
Danmark er nemlig i markedet for sådanne systemer og har op til 25 milliarder kroner på lommen. Knap ni milliarder kroner mere end hvad anskaffelsen af 27 F-35 kampfly løb op i.
Vi har travlt
Invitationen til at indsende informationer kommer ud mindre end en måned efter, at politikerne bag forsvarsforliget besluttede, at Danmark skal anskaffe jordbaseret luftforsvar.
Og vi har travlt. Allerede om knap to uger er der informationsmøde hos FMI i Ballerup. Senest den 16. august skal FMI have modtaget informationer om systemerne fra de producenter, som måtte være interesserede i milliardordren. Og FMI går efter at have underskrevet en endelig kontrakt inden udgangen af 2025.
Det rene dynamit
Det er ikke kun pengebeløbet, der gør indkøbet interessant. Der ligger nemlig også et ekstra element og lurer under overfladen. Et element, der kan gøre indkøbet til det rene dynamit. Det handler om systemernes oprindelsesland.
Oprindeligt havde SVM-regeringen lagt op til, at der skulle bruges op til 19 milliarder kroner på et langtrækkende og to kortrækkende systemer. Interne papirer fra regeringens koordinationsudvalg viste imidlertid, at det ikke ville være nok til at vælge det amerikanske Patriot-system. Men at der kun ville være råd til israelske systemer som Barak-MX og David’s Sling.
Det fik SF og Radikale til at forlange, at puljen til jordbaseret luftforsvar blev udvidet med seks milliarder kroner, så der potentielt kan spenderes op til 25 milliarder kroner.
De to partier udlagde efterfølgende udvidelsen som et udtryk for, at der med garanti ikke bliver købt israelsk. Det står dog ikke på skrift i aftalen. Og beslutninger om materielindkøb afgøres med almindeligt mandatflertal i forligskredsen. Her kan et eller flere partier ikke nedlægge veto.
Altinget vil i den kommende tid indsamle oplysninger og inden sommerferien præsentere kandidaterne i konkurrencen.
Emner i denne artikel
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet












