Med udgangspunkt i lovprogrammerne for 2018/2019, 2019/2020, 2020/2021, 2021/2022 og 2022/2023 har KL identificeret lovgivning med en statslig administrativ mer- og mindreudgift. Fremgangsmåden har været følgende:

Alle stadfæstede lovforslag er gennemgået
Alle mer- og mindreudgifter har været identificeret gennem lovens bilag ”loven som fremsat” under afsnittet ”Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige”
Der er alene angivet beløb, hvis loven har haft konsekvenser i det pågældende år.

I en 5-årige periode fra 2018 til 2023 har Folketinget vedtaget ca. 218 nye love, hvor der er afsat ca. 2 mia. kr. til opgaver i departementer og styrelser mv.

I gennemgangen af lovprogrammet og den samlede opgørelse tages forbehold for en vis usikkerhed, da lovene kan være justeret undervejs i behandlingen og på grund af den nødvendige skønsmæssige vurdering af lovens administrative konsekvenser.

KL vurderer dog ikke, at de samlede meromkostninger er overvurderet. Det skyldes dels, at en lang række love er frasorteret, ligesom der generelt er foretaget en skønsmæssig vurdering, som i bred forstand underestimerer statens omkostninger.

I de tilfælde, hvor midlerne har haft en flerårig konsekvens, uden en specificering af konsekvenserne i enkelte år, er det forudsat, at konsekvenserne er ens alle år.

Ny kortlægning: På fem år har Folketinget vedtaget ekstra statslig administration for milliarder

Kim Rosenkilde

Stop med at spilde tiden på grøn luftfart

Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder

Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning

Altinget søger studentermedhjælpere til redaktionen

Indsigt

Nyhedsoverblik

Stop med at spilde tiden på grøn luftfart

Kristian Thulesen Dahl: Jo mere fleksibilitet vi kan skabe lokalt, jo bedre fungerer energisystemet

Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis