Nye klimaforhandlinger: Støttepartier presser regeringen om biobrændstof

12. august 2020 kl. 05.00
Hvis vi ikke lige kan omsætte anbefalingerne fra elbilskommissionen til konkret politik med det samme, så skal vi have en Plan B for, hvad vi kan gøre på kort sigt.
Morten Messerschmidt (DF)
Klima- og energiordfører
Onsdag eftermiddag skydes en tætpakket efterårssæson igang for Folketingets klimaordfører, når de er inviteret over til Dan Jørgensens (S) klimaministerium for at følge op på et uskønt forløb om iblandingskravet til benzin og diesel.
Fakta
Sagen kort
Biobrændstof kaldes også for bioethanol og omdeles ofte i to generationer.
Førstegenerations biobrændstof er lavet af produkter, der potentielt også kan spises. Det kan være raps, majs, soja, korn og palmeolie. Andengenerations biobrændstof er lavet på restprodukter og kaldes også for avanceret biobrændstof. Det kan være halm, affald eller træflis.
EU's krav om grøn transport
Det fremgår af EU’s direktiv 2009/28/EF, at 10 procent af energiforbruget anvendt på vej og bane i 2020 skal udgøres af vedvarende energi. I Energiaftalen af 22. marts 2012 fremgår det, at man i 2020 agter at forhøje iblandingskravet for biobrændstoffer fra de nuværende 5,75 procent til 10 procent, medmindre der kan identificeres mere hensigtsmæssige måder at opfylde direktivets krav på. Kort før jul sidste år blev kravet hævet fra 5,75 til 7,6 procent for, at Danmark kunne leve op til EU-målet i 2020.
Ny løsning
Da aftalen om at hæve iblandingskravet i 2020 blev indgået var der bred enighed om, at der skulle findes en mere langsigtet løsning. I februar vedtog et flertal i Folketinget, at forhandlingerne skulle indledes inden sommerferien. Men kort efter ramte coronakrisen landet, og i maj meddelte Dan Jørgensen i et folketingssvar, at han nok først ville tage hul på forhandlingerne til efteråret. Det mente et flertal i Folketinget var at se bort fra vedtagelsen fra februar og klimaministeren fik derfor en "næse" for klimanøl. Onsdag har han så indkaldt til forhandlinger.
Biobrændstof kaldes også for bioethanol og omdeles ofte i to generationer.
Førstegenerations biobrændstof er lavet af produkter, der potentielt også kan spises. Det kan være raps, majs, soja, korn og palmeolie. Andengenerations biobrændstof er lavet på restprodukter og kaldes også for avanceret biobrændstof. Det kan være halm, affald eller træflis.
EU's krav om grøn transport
Det fremgår af EU’s direktiv 2009/28/EF, at 10 procent af energiforbruget anvendt på vej og bane i 2020 skal udgøres af vedvarende energi. I Energiaftalen af 22. marts 2012 fremgår det, at man i 2020 agter at forhøje iblandingskravet for biobrændstoffer fra de nuværende 5,75 procent til 10 procent, medmindre der kan identificeres mere hensigtsmæssige måder at opfylde direktivets krav på. Kort før jul sidste år blev kravet hævet fra 5,75 til 7,6 procent for, at Danmark kunne leve op til EU-målet i 2020.
Ny løsning
Da aftalen om at hæve iblandingskravet i 2020 blev indgået var der bred enighed om, at der skulle findes en mere langsigtet løsning. I februar vedtog et flertal i Folketinget, at forhandlingerne skulle indledes inden sommerferien. Men kort efter ramte coronakrisen landet, og i maj meddelte Dan Jørgensen i et folketingssvar, at han nok først ville tage hul på forhandlingerne til efteråret. Det mente et flertal i Folketinget var at se bort fra vedtagelsen fra februar og klimaministeren fik derfor en "næse" for klimanøl. Onsdag har han så indkaldt til forhandlinger.
Få dage inden sommerferien kulminerede det nemlig foreløbigt med en næse til ministeren for ikke at have indkaldt til forhandlinger om at rette op på ordningen, som var blevet kritiseret bredt for at være en ”lappeløsning.”
Nu begynder forhandlingerne så, og står det til regeringens støttepartier skal den nuværende ordning snart skrottes.
Prøv Altinget Klima
Få indsigt i de beslutninger, der driver Danmarks klimaindsats – med troværdig viden og et rum for politisk og faglig debat, du kan bruge i dit arbejde.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning










