Økonomi, solceller og varmepumper: Her er tre paradokser i byggeriets grønne omstilling

LAND OG BY: De danske kommuner sidder på et stort antal bygninger og kommer dermed til at spille en væsentlig rolle, hvis målet om 70 procents CO₂-reduktion skal nås. Men her hører den simple logik også op. For det bliver dyrt for statskassen, hvis kommunerne skal bo og bygge grønt.

Kommunale solcelleanlæg er i dag omfattet af elforsyningsloven og bliver dermed betragtet på linje med kraftvarmeværker. Det kan derfor ikke betale sig for kommunerne at investere i solceller. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

10. oktober 2019 kl. 03.00

Malte Bruhn

Journalist

Fakta

Artiklen er en del af et større tema om den grønne omstilling i bolig- og byggesektoren i Altingets kommende magasin, der er på gaden 10. oktober.

1. Står kommunernes stramme budgetter i vejen for klimavenlige folkeskoler?

Selvom mange af landets 98 kommuner har sorte tal på bundlinjen, kan de ikke bare bruge løs af deres hårdt optjente skattekroner.

Det sikrer det kommunale anlægsloft. Loftet bestemmer, hvor mange penge kommunerne må bruge på at bygge og renovere svømmehaller, veje, cykelstier, folkeskoler, plejehjem og den slags.

Økonomi, solceller og varmepumper: Her er tre paradokser i byggeriets grønne omstilling

Malte Bruhn

1. Står kommunernes stramme budgetter i vejen for klimavenlige folkeskoler?

Stop med at spilde tiden på grøn luftfart

Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder

Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning

Altinget søger studentermedhjælpere til redaktionen

Indsigt

Nyhedsoverblik

Stop med at spilde tiden på grøn luftfart

Kristian Thulesen Dahl: Jo mere fleksibilitet vi kan skabe lokalt, jo bedre fungerer energisystemet

Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis