Ole Birk: Lad os nå klimamålet uden at glemme vækstmålet

Af Ole Birk Olesen (LA)
Klima- og energiordfører 

Man skal aldrig tro på politikere, som påstår, at én politisk diskussion er vigtigere end alle andre.

Enhedslisten har aldrig haft ret i, at økonomisk lighed er vigtigere end alle andre emner, og Dansk Folkepartis ideologer tager også fejl, når de fra tid til anden har påstået, at der egentlig kun findes en for vor nation afgørende politisk sag at tage sig af, nemlig udlændingepolitikken.

På samme måde skal man heller ikke tro dem, som i de senere år har fyldt vore ører med snak om, at klimapolitikken trumfer alle andre politiske hensyn. De tror faktisk ikke engang på det selv.

Ikke for enhver pris
I de så småt begyndende forhandlinger på Christiansborg om en ny klimalov står det allerede klart, at selv venstrefløjens yderste partier ikke ønsker at begrænse udledningen af klimagasser, hvis de redskaber, som foreslås anvendt, gør den økonomiske ulighed i Danmark større.

På den måde har venstrefløjen selv skabt den proportionalitet i klimadebatten, at man godt må afvise en klimapolitik med den begrundelse, at den skader andre politiske hensyn, som man helt legitimt kan sætte højere.

Vi har det på samme måde i Liberal Alliance: Klimapolitikken er vigtig, men der findes også anden vigtig politik.

Ole Birk Olesen (LA)
Klima- og energiordfører, Liberal Alliance

Vi har det på samme måde i Liberal Alliance: Klimapolitikken er vigtig, men der findes også anden vigtig politik.

Vi går konstruktivt til forhandlingerne om en ny klimalov med regeringen. Vi vil gerne være med til at aftale en målsætning om, at Danmark skal reducere udledningen af klimagasser med 70 procent i forhold til udledningen i 1990.

Vi tror på, at det kan lade sig gøre. Men vi vil ikke ofre alle andre hensyn på vejen.

Lad os tage et eksempel: Man vil sikkert kunne påvise en marginalt positiv effekt på klimaet ved at indføre obligatoriske veganske dage i offentlige institutioner, hvor der serveres mad for børn og gamle

Men vi synes stadig ikke, at et så indgribende middel i danskernes madvaner kan retfærdiggøres. Midlet er alt for skrapt i forhold til det mål, som kan opnås.

Vi har det på samme måde med hensynet til Danmarks velstand. Hvis man som Enhedslisten og Alternativet er ret ligeglad med, om Danmark bliver et fattigere land, så kan man foreslå et næsten uendeligt antal indgreb, som vil mindske udledningen af klimagasser, men som samtidig vil tvinge vore børn og børnebørn til at bosætte sig uden for landets grænser, hvis de vil have del i den øvrige verdens velstandsudvikling.