13 organisationer til klimaministeren: Parisaftalen virker. Men vi er stadig alt for langt fra målet

Mette Müller Kristensen, Mads Busck med flere
Se alle afsendere i faktaboksen nedenfor
Den danske klima- og energiminister Lars Aagaard (M) er nu ankommet til FN's klimatopmøde COP30, hvor de politiske forhandlinger nu tager fart.
I år står Aagaard i spidsen for EU's forhandlingsdelegation. Det sker samme år, som vi markerer 10 år for Parisaftalens vedtagelse.
En aftale, der var skelsættende for mennesker og planet, og som samlede verdens lande om et fælles mål: at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 grader.
Det jubilæum bør fejres under COP30 i Belém med konkrete ambitiøse klimaplaner, der bygger ovenpå de vigtige klimaresultater og solide erfaringer, der allerede kan ses.
Mette Müller Kristensen, direktør ved Globalt Fokus Mads Busck, politisk seniorrådgiver ved Oxfam Danmark Nicole Pemberton, Den Grønne Ungdomsbevægelse Morten Sparvath, seniorrådgiver for klima ved Red Barnet Tove Lexén, klimapolitisk rådgiver ved WaterAid Kristine Mærkedahl Jensen, international Chef ved Sex & Samfund Rikke Nagell, international chef ved AIDS-Fondet Stine Bardeleben Helles, forperson for Klimabevægelsen Jakob Kronik, co-generalsekretær og global direktør ved Verdens Skove Marie Sigvardt, direktør ved Save the Orangutan Mette Gervin Damsgaard, politisk chef ved World Animal ProtectionDanmark Katrine Ehnhuus, Seniorrådgiver, Mellemfolkeligt Samvirkes Agnete Schønau Winther, Conservation director, WWF Verdensnaturfonden
For den nyeste klimarapport fra FN viser, at landenes klimaindsatser nu begynder at give resultater. For første gang ser vi nemlig en global krumning i CO2-kurven.
Det er en god og vigtig nyhed, der betyder, at selvom den samlede mængde udledt CO2 stadig stiger, er stigningen ikke længere så stejl som tidligere år – den såkaldte “kurve” begynder at flade ud.
Det er en milepæl og et bevis på, at Parisaftalen, klimaplaner og vigtigst af alt konkret handling og implementering virker.
Samtidig viser data og analyser, at forebyggende klimahandling og tidlige indsatser reducerer klimarelaterede tab og skader, beskytter sårbare gruppers rettigheder og styrker overlevelsesstrategier, når katastrofen rammer.
Vi er langt fra målet
Ifølge World Ressource Institutes nye analyse betaler klimatilpasning sig mange gange igen. Hver gang vi investerer én dollar i at forebygge klimaskader, sparer vi i gennemsnit ti dollars senere.
Det skyldes, at det er langt billigere at beskytte samfund mod tørke, oversvømmelser og hedebølger end at betale regningen, når katastrofen rammer.
Men verdenslederne må også se virkeligheden i øjnene. Tempoet er stadig alt for langsomt, og med de nuværende utilstrækkelige klimaplaner og manglende handling er vi på vej mod 2,5 grader temperaturstigning.
For FN’s rapport understreger nemlig også, at landenes nuværende klimaplaner kun vil reducere CO2-udledninger med 19–24 procent i 2035 i forhold til 2019-niveauet. For at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader kræves mindst 60 procents reduktioner. Med andre ord: Vi er alt for langt fra målet.
Konsekvenserne af klimapassivitet er ikke abstrakte. De rammer verdens mest udsatte lige her og nu. I dag bliver eksempelvis 48 millioner børn årligt – svarende til 136.000 børn om dagen ramt af klimakatastrofer. Også fremtidens generationer kommer til at betale en høj pris.
Tal viser, at 83 procent af børn født i 2020 vil opleve en verden med hidtil usete klimahændelser som oversvømmelser, tørke, hedebølger og tab af livsgrundlag.
Hvis det omvendt lykkes at nå 1,5 gradsmålet fra Parisaftalen, kan dette tal blive væsentligt reduceret og skåne 38 millioner af verdens 5-årige svarende til en tredjedel af de børn, der blev født i 2020.
Et tilbagetog i klimaindsatsen
Men det kan kun ske, hvis verdens ledere ser hinanden – og realiteterne – i øjnene, mens de nu mødes på kanten af Amazonas, hvor de må finde måder at sikre, at klimaindsatserne bliver finansieret stabilt og forudsigeligt.
Både de indsatser, der nedbringer drivhusgasudledningerne, og de indsatser, der tilpasser og genopbygger samfund efter klimachok.
COP30 er en unik mulighed for at gøre dette, og Danmark og EU bør skubbe på for en bindende plan for, hvordan Parisaftalens mål om 1,5 grader kan nås og presse landene – inklusiv EU – til at gå hjem og øge ambitionerne med det samme.
For første gang ser vi nemlig en global krumning i CO2-kurven.
Mette Müller Kristensen, Mads Busck med flere
Samtidig håber vi, at verdensledere på COP30 vil lægge en konkret plan, der går fra ord til handling, når det handler om at skaffe midler til, at verdens mest udsatte lande kan klare sig gennem klimakrisen, særligt til klimatilpasning og klimaskabte tab og skader.
Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte for nylig til Berlingske, at hun ser et tilbagetog i klimaindsatsen i Europa, som hun anser som “en trussel mod vores levevis og mod det løfte, som jeg synes, at enhver generation skal give: Nemlig, at vi gør alt, hvad vi kan, for at levere jordkloden videre i en bedre stand end den, vi overtog.”
Vi kunne ikke være mere enige med statsministeren, derfor håber vi, at Danmark og Lars Aagaard i denne uge vil omsætte statsministerens ord til handling og skubber på for konkret handling, der beskytter både nuværende og fremtidige generationer.
Ikke mindst i verdens fattigste og mest klimasårbare samfund, der rammes hårdest og først af klimakrisen trods deres forsvindende lille andel i at have skabt den.
Artiklen var skrevet af
Mette Müller Kristensen, Mads Busck med flere
Se alle afsendere i faktaboksen nedenfor
Omtalte personer












