Kronik

Overborgmester: Byggeriet må ikke hamre løs på bekostning af vores klima

Vi skal udvikle København for at fremtidssikre København. Men der skal bygges mindre – og i stedet genbruges og renoveres mere, skriver Sophie Hæstorp Andersen.

Københavns seneste befolkningsprognose viser, at vi fra 2050 vil være en storby med cirka 750.000 indbyggere mod cirka 650.000 i dag. Det kræver, at byerne bliver sundere at bo i med mindre luftforurening, støj og adgang til grønne områder. Men det kræver også, at København udvikler sig, skriver Sophie Hæstorp Andersen. Arkivfoto.
Københavns seneste befolkningsprognose viser, at vi fra 2050 vil være en storby med cirka 750.000 indbyggere mod cirka 650.000 i dag. Det kræver, at byerne bliver sundere at bo i med mindre luftforurening, støj og adgang til grønne områder. Men det kræver også, at København udvikler sig, skriver Sophie Hæstorp Andersen. Arkivfoto.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sophie Hæstorp Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den tætte storby er den klimavenlige by. Det er den, fordi vi bor tæt og kan dele vigtig infrastruktur med hinanden.

Vi ejer færre biler og vælger i stedet cyklen eller den kollektive transport i hverdagen. Vi bor på færre kvadratmeter, og vi producerer mindre affald. Med andre ord: Vi udleder mindre CO2, når vi bor tæt.

Ser man på CO2-udledningen fra byggeriet, udleder en gennemsnitlig beboer i et nybygget parcelhuskvarter mere end dobbelt så meget CO2, som en københavner i et nybygget københavnerkvarter.

Flere københavnere uden flere klimaomkostninger

Derfor er det som udgangspunkt positivt for den fælles klimaindsats, at flere og flere bor og flytter til de større byer.

Københavns seneste befolkningsprognose viser, at vi fra 2050 vil være en storby med cirka 750.000 indbyggere mod cirka 650.000 i dag.

Det kræver, at byerne bliver sundere at bo i med mindre luftforurening, støj og adgang til grønne områder.

Men det kræver også, at København udvikler sig. Med boliger til alle livets faser og pengepunge – og alle de fællesskaber, som danner rammen om en velfungerende hverdag for børn, unge, voksne og ældre med alt fra daginstitutioner, legepladser og skoler til idræt, kulturliv og plejehjem.

Læs også

Det siger sig selv, at byggeriet ikke må hamre løs på bekostning af klimaet.

Derfor er det afgørende, vi kommuner tager et større medansvar for, at udviklingen af byerne sker i en langt mere klimavenlig retning, end den gør i dag.

Som en af landets største offentlige bygherrer har København et særligt stort ansvar. Derfor skal vi stille krav, skubbe på og bruge kommunens muskler til at flytte hele branchens udvikling i en grønnere og mere klimavenlig retning.

Jeg vil arbejde målrettet for, at der findes økonomi og midler til, at vi i Københavns Kommune reducerer vores klimaaftryk fra bygninger og byggeri, sammen med bygge- og anlægsbranchen.

Kort sagt: Byggeriet skal udlede mindre. 

Brug de bygninger, vi allerede har - og pas på dem

Byggeri vægter meget, meget tungt i klimaregnskabet. Hele 40 procent af verdens CO2-udledning kommer fra byggeri. Derfor er vi nødt til at insistere på, at byggeri sker så klimabevidst som overhovedet muligt.

Kommunerne skal blive bedre til at udnytte de bygninger, vi allerede har.

Sophie Hæstorp Andersen
Overborgmester, Københavns Kommune, Socialdemokratiet

Den mest klimavenlige bygning vil altid være den, som ikke bliver bygget. Men vi ser desværre ikke ind i en fremtid, hvor vi helt kan undgå at bygge nyt.

Ikke i København, noget sted i landet eller i resten af verden.

Kommunerne skal blive bedre til at udnytte de bygninger, vi allerede har. At vi som udgangspunkt prioriterer vedligehold og renovering fremfor at rive ned og bygge nyt.

For få måneder siden besluttede vi eksempelvis i København, at et tidligere vandrehjem i Brønshøj skal omdannes til et botilbud for borgere med handicap. Bygningen trængte til en kærlig hånd, men ved at renovere og transformere bygningen, opnår vi en CO2-besparelse på 20 procent i forhold til at rive ned og bygge nyt.

Det er på ingen måde en revolution at prioritere renovering fremfor nybyggeri. Men jeg vil vove at påstå, at mange kommuner, inklusive København, kan blive bedre til at gøre netop det.

Vi kan også gøre endnu mere for at udnytte vores eksisterende bygninger i mere end én forstand.

I Københavns Kommune bør vi dobbeltudnytte så mange af vores kommunale bygninger som overhovedet muligt. Når skoledagen er forbi, og klasselokaler og gymnastiksale står tomme, skal det lokale foreningsliv eller interessefællesskaber rykke ind.

Det vil ganske enkelt betyde, at vi udnytter hovedstadens få kvadratmeter og faciliteter klogere.

Nybyggeri er uundgåeligt

Med Københavns befolkningsudvikling vil værktøjer som at renovere og dobbeltudnytte byens bygninger desværre ikke være nok.

Hvis vi skal kunne sikre de nuværende københavnere, der allerede i dag har svært ved at finde en bolig, og fremtidens københavnerunge og tilflyttere en bolig, er nybyggeri en uundgåelig del af Københavns udvikling. Om du kan lide det eller ej.

Vi må finde nye standarder for nybyggeri i København, som både er grønnere for fællesskabet og bedre for den enkelte.

Sophie Hæstorp Andersen
Overborgmester, Københavns Kommune, Socialdemokratiet

Derfor må vi forpligte hinanden på at finde nye standarder for nybyggeri i København, som både er grønnere for fællesskabet og bedre for den enkelte.

Udgangspunktet skal være et fokus på biobaserede og genanvendte materialer i nybyggeri.

Det er ikke den store nyhed, at træ er langt mere klimavenligt end beton og samtidig kommer med et bedre indeklima. Træer optager CO2, når de vokser, og træ lagrer CO2, når det anvendes som byggemateriale.

På den måde kan bygningens konstruktion indkapsle CO2 i hele byggeriets levetid.

Selvom projektet har været genstand for modstand, er Fælledby et perfekt eksempel på, at det kan lade sig gøre. 80 procent af byggeriet af de 2.000 boliger, to daginstitutioner og den kommunale folkeskole er planlagt til at blive opført i træ.

På samme måde kan jeg nævne Heerup Skole, hvor kommunen er i gang med at opføre en udbygning på 1.600 kvadratmeter i krydslamineret træ, som skal huse 40 nye specialpladser, og vores kommende metrostationer i Nordhavn, der skal bygges i træ i stedet for beton.

Byens sjæl skal med ind i fremtidens København 

Meget af den nye byudvikling i København sker i gamle havneområder, industriområder og tekniske anlæg. I de seneste år er der skudt tusindvis af boliger op langs havnen, ved Grønttorvet i Valby og i det gamle bryggeriområde i Carlsberg Byen.

Når vi bevarer de eksisterende strukturer og genbruger mursten, skåner vi klimaet og bevarer byens sjæl og historie

Sophie Hæstorp Andersen
Overborgmester, Københavns Kommune, Socialdemokratiet

Udviklingen af Nordhavn er i fuld gang, og der er planer om at udvikle Jernbanebyen på det gamle godsbaneterræn i Vesterbro. I fremtiden skal hele det gamle værftsområde på Refshaleøen også udvikles til en helt ny bydel.

Det er områder, som fortæller historien om det København, der var engang. Industriens København.

Vi skal bevare og renovere mange af de gamle industribygninger, så de får nyt liv og kan huse nye funktioner, der passer til nutidens og fremtidens København.

I Jernbanebyen arbejder vi på at placere en kommunal folkeskole i det gamle vognværksted, imens den gamle tunnelfabrik i Nordhavn, som blev anvendt til at støbe tunnelelementerne til Øresundsforbindelsen, omdannes til ungdomsboliger, spillested og værksteder.

I Valby blev metalkonstruktionen fra det gamle Grønttorv bevaret som rammen om en ny bypark, og i industriområdet omkring Siljansgade på Amager vil grundejerne bevare tre fjerdedele af de eksisterende bygninger, når området skal omdannes til et blandet boligområde.

Når vi bevarer de eksisterende strukturer og genbruger de mursten, der allerede er lagt, skåner vi klimaet og bevarer byens sjæl og historie.

Det er på alle måder godt, og det skal vi fokusere endnu mere på i fremtiden. Både i det offentlige og hos de private grundejere i byen.

Ved at undlade nedrivning af funktionelle bygninger kan vi sammen gøre en stor forskel for klimaet. Og det kommer positivt tilbage i fremtiden, hvis vi får bevaret og vedligeholdt de fysiske beviser på vores fælles historie.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024