Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Rievers Heiberg
Professor, ekspert i Spanien, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet
Rasmus Mariager
Professor i historie, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
Torsdag 7. maj afgøres en sag af principiel betydning for alle fremtidige undersøgelser af magten i Danmark.
Skal det lykkes Folketinget at redigere i en uafhængig rapport om, hvad der gik galt i Afghanistankrigen, eller indser de selvsamme politikere i sidste øjeblik, at de har bevæget sig ud på et fedtet skråplan?
Vi håber på det sidste.
I november 2021 bestilte Folketinget en uvildig rapport hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der skulle kaste lys over, hvad der gik galt med den danske krigsindsats i Afghanistan, der som bekendt kostede 44 danske soldater livet.
Politikernes argumenter for lukkethed skifter i takt med, at offentligheden piller dem fra hinanden.
Morten Heiberg og Rasmus Mariager
Hhv. professor og ekspert i spansk historie og internationale relationer, KU og professor i samtidshistorie, KU
Efter at have læst og endda rost første del af beretningen, forhindrede Christiansborg rapportens anden del i at udkomme. Altså den del, der beskriver og analyserer politikernes beslutning om blandt andet at gå ind i den uroplagede Helmandprovins.
Folketinget har ud af det blå lagt op til en beslutning, der betyder, at det nu skal være op til Folketinget og ikke DIIS at afgøre, hvad politikerne må citeres for.
DIIS må ikke engang nævne de politikere, der ønsker deres navne og citater fjernet fra rapporten. Det er et udtryk for magtfuldkommenhed og desværre også et demokratisk skred.
Pseudo-juridisk finte
Interessant er det, at politikernes argumenter for lukkethed skifter i takt med, at offentligheden piller dem fra hinanden. I sidste måned forlød det, at man indførte en ny standard for anvendelse af fortrolige akter inspireret af praksis i det tilsvarende norske udenrigspolitiske nævn.
Vi forklarede i Politiken, at sammenligningen er falsk, fordi det norske nævn – Den utvidete utenriks- og forsvarskomité – i modsætning til det danske ikke er en grundlovsbestemt del af den udenrigspolitiske beslutningsproces. De norske referater er i sammenligning med de danske optegnelser nærmest uinteressante.
Da politikernes "norske" argument ikke overbeviste nogen, er der i stedet kommet en ny pseudo-juridisk finte på banen, som mest af alt er pinlig for den, der har formuleret den.
Det lugter fælt af efterrationalisering.
Morten Heiberg og Rasmus Mariager
Hhv. professor og ekspert i spansk historie og internationale relationer, KU og professor i samtidshistorie, KU
Det forlyder nu, at den tidligere formand for nævnet, Christian Friis Bach, har givet nævnsmedlemmerne håndslag på, at alt, hvad der siges i nævnet, er underlagt fortrolighed, og at denne musketered ikke kan brydes.
Det lugter fælt af efterrationalisering, for formandens kompetencer i forhold til fortrolighed er præcist angivet i de juridiske forarbejder til Nævnet. Som blandt andre juristen Morten Kromann har påpeget, kan formanden for nævnet pålægge og ophæve tavshed i de enkelte sager.
Forestillingen om, at politikerne som et andet gedulgt broderskab kan afholde eftertiden fra at skrive, hvad de har sagt og gjort, blot ved at sige til hinanden, at det skal være sådan, er selvopfunden, bekvem politik til lejligheden. Det er i hvert fald ikke jura i traditionel forstand.
Uskønt forløb
Mest af alt vidner Folketingets fiksfakserier om, at man i dele af det politiske establishment mener, man kan skalte og valte med den fine praksis for uafhængige undersøgelser, som har eksisteret i mere end en generation.
Selvfølgelig skal uafhængige forskningsinstitutioner, der ovenikøbet har fået i opdrag at undersøge Folketingets beslutningsproces, også i fremtiden kunne anvende optegnelserne fra Det Udenrigspolitiske Nævn ucensureret. Alt andet ville være pinligt.
Først og fremmest vidner det uskønne forløb om, hvad der sker, når en beslutning om aktindsigt og anvendelse af fortroligt materiale pludseligt tages fra embedsværket, der i flere årtier har behandlet sådanne anmodninger ud fra saglige kriterier.
Nu er der lagt op til, at beslutningen i stedet bliver lagt i hænderne på politikere, der tilsyneladende ser det som deres fremmeste opgave at beskytte sig selv.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge "dramatisk" havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Kun Aalborg Portland vandt milliardudbud: "Nu bliver det endnu sværere at nå 2030-målet"















