Regeringen holder ensartet CO2-afgift ud i strakt arm: "Ingen ved, hvordan det skal kunne lade sig gøre"
KLIMA: ”Motoren” i den grønne omstilling er ”sat i gear” med regeringens bud på en grøn skattereform, lyder det fra skatteminister Morten Bødskov (S). Men støttepartierne langer kraftigt ud efter udspillet, som både kaldes ”uambitiøst” og ”bedrøveligt”.
Karl Emil Frost
Journalist og redaktør
Morten Øyen
RedaktørJeg forventer, at udredningen af et beskatningsniveau for landbruget vil være klar i 2022. Og når vi er tættere på at have det på plads, så er der jo mulighed for at beslutte, hvorvidt vi så skal vælge en egentlig ensartet CO2-afgift, eller om vi ikke skal gøre det.
Morten Bødskov
Skatteminister, Socialdemokratiet
Danmark bevæger sig ”gradvist” i retning af en mere ensartet beskatning af CO2-udslip med regeringens længe ventede udspil til en grøn skattereform.
Fra 2023 hæves energiafgiften gradvist for erhvervslivets brug af energi til produktionsprocesser. Det vil skabe en mere ensartet energibeskatning, da der i dag er meget højere energiafgifter på for eksempel boligopvarmning og transport. Visse særligt energitunge virksomheder vil først skulle betale de øgede afgifter fra 2025.
Det forventes at bidrage med en CO2-reduktion på 0,5 millioner ton i 2025.
Regeringen vil samtidig understøtte erhvervslivet med en ”grøn kickstart” for at ”holde hånden under virksomheder”, der er blevet svækket af coronakrisen.
Samlet foreslår regeringen at at hæve erhvervslivets energiafgifter på fossile brændsler med 715 milioner kroner frem mod 2025, mens udspillet lægger op til at støtte erhvervslivet med 4,5 milliarder kroner fra 2021-25.
Men først tidligst i 2022 vil det være muligt at træffe en endelig beslutning om, hvorvidt der skal indføres en generel og ensartet CO2-afgift over alt i økonomien.
Sådan lyder det fra skatteminister Morten Bødskov (S), som side om side med klimaminister Dan Jørgensen (S) præsenterede regeringens bud på ”første etape” af en grøn skattereform mandag formiddag.
Klima
