S-byrådskandidat: Kommunerne står over for et afgørende klimavalg

Kommunalvalget 16. november er anderledes end alle andre valg. Det er nemlig vælgernes sidste chance for at udpege de politikere, der skal levere kommunernes afgørende bidrag til klimalovens mål om at reducere CO2-udledningerne med 70 procent i 2030.

Desværre fortsætter vi med ting, der skulle være gjort for sidste gang. Naturgasfyret skal slukkes i 2030, hvis vi skal nå målet om de 70 procent så billigt som muligt. Men med en levetid på 17 år, blev det sidste gasfyr udskiftet, da klimaloven blev vedtaget. Det skete naturligvis ikke.

En million biler skal være elektriske i 2030. Og endnu vigtigere er, at en million benzinbiler skal være væk fra vejene. Det betyder, at den sidste benzinbil er solgt. Det er naturligvis ikke sket.

Men i de kommende fire år skal det altså ske. Derfor står vi overfor det vigtigste kommunalvalg nogensinde.
For mens Christiansborg har et stort ansvar for at sikre rammerne for omstillingen, sidder kommunerne med de store håndtag til at sikre handling. Jeg mener, der særligt er tre håndtag, hvor de nyvalgte politikere skal finde brugsanvisningen frem.

Når Christiansborg har et mål, bør den ambition også gælde på rådhusene.

Jonas Bjørn Whitehorn (S)
Byrådskandidat, Køge Kommune

Indfør kommunale CO2-priser

Det første håndtag er at sikre, at beslutninger i den nye byrådsperiode ikke bliver truffet i en fortid før klimaloven. Når simple regnemodeller viser, at det er økonomisk mest fordelagtigt at udskifte et udtjent naturgasfyr med et nyt naturgasfyr, er det fordi 70 procentsmålet mangler i regnestykket.

Frederik Roland Sandby fra Klimabevægelsen anbefaler i Altinget, at kommunerne med det samme indfører en intern CO2-pris, der følger Klimarådets anbefalinger. Det vil sige 850 kroner per ton nu, stigende til 1.500 kroner per ton i 2030. Det er den samfundsøkonomiske klimapris, som vi betaler allerede nu.

Men fordi den er skjult, farer store kommunale beslutninger i blinde og kan medføre store udgifter i fremtiden.
En intern CO2-pris betyder, at man synliggør udgiften, når der træffes beslutninger. Det giver ikke kommunen en dårligere økonomi. Det giver kommunen en fremtidssikret økonomi.

Vi skal investere i kommunale bygninger

Det andet håndtag er de kommunale bygningers energiforbrug. Det er allerede sådan, at staten skal spare 10 procent på energien frem mod 2030. Det følger af EU’s energieffektiviseringsdirektiv, og det sker ved at energirenovere tre procent af statens bygninger om året. Fremskridtet kan følges af alle på sparenergi.dk.

Men det er kommunerne, der er landets største bygningsejer. Så når Christiansborg har et mål, bør den ambition også gælde på rådhusene. Interesseorganisationen Synergi vurderer, at 70 procent af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke. Det er det velfærdssamfund, borgerne møder. Folkeskoler, plejecentre og medborgerhuse åbner dørene til et usundt indeklima, sort opvarmning, dug i vinduerne og fodkolde gulve.

LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen lover tusindvis af nye almene boliger i landets største byer

Samfundstabet er ikke kun de store varmeregninger og klimaaftrykket. Det er også højere fravær og dårligere læring på skolerne samt usundt indeklima for ældre og for medarbejdere.

Derfor bør kommunerne følge staten, gennemgå hver eneste bygning og lave en investeringsplan. Med tilbagebetalingstider på 5 til 10 år er det nemlig både vigtigt at høste de hurtige klimagevinster først, og det er også vigtigt, at energirenoveringen kommer i bund, så overfladiske projekter ikke står i vejen for det, der egentlig skulle have været gjort for at få et ordentligt energimærke og et sundt indeklima.

Anlægsloftet og komplicerede ESCO-ordninger forhindrer, at håndtaget kan trækkes helt tilbage. Men de første skridt kan kommunerne tage nu.

Naturparkerne giver et grønt og demokratisk fundament for omstillingen af landerhverv.

Jonas Bjørn Whitehorn (S)
Byrådskandidat, Køge Kommune

Skab flere naturparker

Natur, biodiversitet og omstillingen af landbruget er enormt kompliceret og drukner let i markkort, støtteordninger og passiv naturforvaltning. Kombinationen af kompleksitet og krav om forandring polariserer debatten.

Men Friluftsrådet har siden 2013 haft ordningen Danske Naturparker, der bygger på den simple idé at sætte interessenterne sammen og se, hvad de kan blive enige om – både af mål og virkemidler. En proces, der kan og skal tage tid, men som skaber lokalt forankrede løsninger gennem deliberation eller rådslagning.

I dag er der 14 sådanne naturparker i Danmark. Yderligere tre er foreslået eller på vej: Naturpark Ringsted, Naturpark Ådalen på Stevns og Naturpark Køge Ås.

Det er et vigtigt håndtag, der betjener flere spil. Naturparkerne giver et grønt og demokratisk fundament for omstillingen af landerhverv. Respekten for lodsejerne er indbygget. Der er afkast i form af større folkesundhed, flere friluftsfaciliteter og en vildere natur.

Hver fjerde dansker mener, at klimaet er det vigtigste emne i kommunalvalgkampen. Det er godt set, for det er kommunerne, der sidder med mange af de rigtige håndtag til handling – også selvom nogle af dem skal smøres lidt af Christiansborg-politikerne for at komme til at virke. Kommunalvalget vil vise, om der kommer politikere, der kan finde ud af betjene dem. Nu er klimavalget kommunernes tur.