S og Dansk Metal: Erhvervsuddannelserne skal gøres grønnere

Af Jens Joel (S) og Kasper Palm
Hhv. undervisningsordfører og forbundssekretær, Dansk Metal
I den seneste tid er tusindvis af unge begyndt på deres ungdomsuddannelser. Forud er gået mange overvejelser om, hvad denne del af deres uddannelsesliv skal føre frem til. Skal man tro undersøgelser af, hvad der er vigtigt for de unge, så har klimaforandringerne og overvejelser om, hvordan vi bedst kommer i mål med omstillingen til et bæredygtigt samfund, spillet en stor rolle.
Mange, der har gået med disse overvejelser, har sikkert rettet blikket mod ingeniøruddannelserne og andre universitetsuddannelser som for eksempel "Bæredygtigt design". Dem har vi brug for, hvis vi skal lykkes med en succesfuld omstilling til et mere bæredygtigt samfund. Der er dog en stor gruppe uddannelser, der bliver overset i denne sammenhæng.
Hjertet af den grønne omstilling
Hvis du skal ud og lave de konkrete løsninger, hvis du skal kunne gå hjem fra arbejde og sige: "Nu har jeg gjort Danmark, og ret ofte verden, til et grønnere land," så skal du vælge en erhvervsuddannelse.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Den grønne tænketank Concito lavede i marts en undersøgelse af, hvilken baggrund de, der arbejder i den grønne sektor, har. 45 procent er faglærte, i resten af erhvervslivet er det 38 procent.
De arbejder i vindmølleindustrien, med varmepumper og med elbiler. Men det er også dem, der opfinder de nye løsninger, der skal gøre vores samfund grønnere.
Vi skal gøre det tydeligt for alle unge, der skal vælge uddannelse, at hvis de vil arbejde hands on med den grønne omstilling, så bør de vælge en erhvervsuddannelse.
Jens Joel (S) og Kasper Palm
Hhv. undervisningsordfører og forbundssekretær, Dansk Metal
Og det er dem, der er krumtappen i det eksporteventyr, der kan opstå som følge af regeringens ambition om en 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 og et øget globalt fokus på grøn omstilling.
Når der tales om, at vi mangler op mod 75.000 faglærte i de kommende år, så rammer det lige ind i hjertet af den grønne omstilling. Det er vores evne til at levere den omstilling, der skal redde klimaet og ikke mindst finansiere vores velfærdssamfund, der er på spil.
Grønnere erhvervsuddannelser
At regeringen har sat en ambitiøs klimadagsorden, er det første nødvendige skridt, men vi bliver hver især også nødt til at gøre noget.
Vi skal gøre det tydeligt for alle unge, der skal vælge uddannelse, at hvis de vil arbejde hands on med den grønne omstilling, så bør de vælge en erhvervsuddannelse. Samtidig skal vi arbejde for at gøre erhvervsuddannelserne endnu grønnere. Det skal skrives ind i læreplanerne, og der skal arbejdes med grønne projekter som en del af dagligdagen på erhvervsuddannelserne.
Vi løser ikke klimaproblemerne ved at snakke om dem. Det gør vi ved at gøre noget. Det uddanner erhvervsuddannelser allerede de unge til at gøre, men vi kan blive endnu bedre.
Omtalte personer
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning











