S-politiker: Fracking kan sætte Danmarks grønne profil over styr

Heino Knudsen
Regionsformandskandidat (S), Region Sjælland
Lolland-Falster er storproducenter af grøn miljørigtig energi.
Alligevel har sydhavsøerne de seneste måneder trukket store overskrifter, også for det stik modsatte.
Ikke fordi der i Lolland og Guldborgsund Kommune er ønsker om at skrue ned for de grønne ambitioner. Slet ikke, men fordi staten er på nippet til at give et hollandsk firma tilladelse til at bore efter olie.
Send en mail til debat@altinget.dk
Risikofyldt fracking
En tilladelse, som også kan være en tilladelse til fracking, en af de mest omdiskuterede og risikofyldte boremetoder overhovedet, og som er i modstrid med alt det, Lolland og Falster, Region Sjælland og Danmark bør stå for.
Nemlig grøn vedvarende energi, ansvar for fremtiden og respekt for omgivelserne.
I virkeligheden er det vel svært at finde mange tilhængere af olieboringer og fracking i Danmark andre steder end hos olieselskaberne og hos dem, der bestemmer i Klima- og Energiministeriet.
Heino Knudsen
Regionsformandskandidat (S), Region Sjælland
Heldigvis blev den endelige tilladelse dog udskudt, da klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) i sidste uge besluttede, at spørgsmålet om fracking skal overvejes endnu en gang. Det hilser jeg ligesom alle andre velkomment.
Ja, i virkeligheden er det vel svært at finde mange tilhængere af olieboringer og fracking i Danmark andre steder end hos olieselskaberne og hos dem, der bestemmer i Klima- og Energiministeriet.
Fracking gambler med grønt projekt
Herfra er opfordringen til at sige nej uden forbehold.
En metode til udvinding af olie, hvor man ikke kan dokumentere, at vores grundvand og undergrund ikke lider skade, burde slet ikke overvejes.
Og står det til mig, bør nej’et også udvides til at omfatte olieboringer på land helt generelt.
Det handler om vores miljø, sundhed og ansvar, men det handler også om økonomi og udvikling. I Region Sjælland har vi mulighed for i fremtiden at blive Danmarks førende grønne vækstkorridor.
Derfor skal vi styrke vores fokus på den grønne satsning i Danmark og ikke mindst i Region Sjælland. Vi skal sige nej tak til fortidens energi i fremtiden.
Danmark har bygget sin grønne profil op gennem årtier. Vi er førende på verdensplan, og Danmark hører til de lande med de bedste muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser i den store omstilling, som hele verden er i færd med.
Alle leder efter veje til at lægge de fossile brændstoffer bag sig, for olie hører fortiden til. Den kurs skal vi forfølge og ikke sætte over styr ved at træde baglæns og give firmaer adgang til tvivlsomme olieeventyr i Danmarks undergrund.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet











