Se kortet: Sådan påvirker CO2-afgiften på landbruget partiernes højborge
En CO2-afgift på landbruget rammer hårdest i Vestjylland, hvor Venstres bagland også er koncentreret, og Danmarksdemokraterne fik flest stemmer ved valget. Moderaternes og Enhedslistens højborge i Nordsjælland og København går til gengæld fri. Få overblik over, hvor afgiften rammer hårdest, og partierne står stærkest, her.
Ella Hjalmsrud Jørgensen
JournalistKatrine Falk Lønstrup
JournalistMens Venstres vestjyske bagland udfordres, og Moderaternes højborg i Nordsjælland går fri, ser billedet noget mere mudret ud for Socialdemokratiet.
Det fremgår af en kortlægning af CO2e-afgiftens geografiske betydning og partiernes vælgertilslutninger rundt om i landet, som Altinget har gennemført.
Kortlægningen viser, at land og by-konflikten er et "helt reelt fænomen i dansk politik," vurderer Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring.