SF om budgetlov: Når forsvaret og velfærden er betalt, er der ikke flere penge til grøn omstilling

SF foreslår en ny budgetlov med flerårige aftaler, ingen sanktioner ved mindre overskridelser og mulighed for ekspansiv finanspolitik i krisetider.

Budgetloven har, siden den blev indført, været for rigid og ganske farlig i krisetider. Vi har lige været gennem en lang periode med covid-19, som har påvirket både landets og ikke mindst kommunernes økonomi.

En økonomisk krise kommer vi højst sandsynligt til at opleve igen – især efter en forholdsvis lang periode med højkonjunktur.

Putins krig mod Ukraine og Vestens sanktioner rokker ved den globale økonomi og selvsagt også på Ruslands. Dags dato er der barberet en fjerdedel af rublens værdi, de russiske børser er stadig lukket, og renten er steget fra otte til 20 procent.

Højkonjunkturen kan snart være forbi

Hvis EU – som vi forventer – kommer med den store hammer i sanktionskassen, nemlig forbud mod russisk olie og gas, kommer det til at have store konsekvenser for både danske forbrugere og danske virksomheder.

Der et stort behov for, at vi mindsker sanktionerne i kommunerne. De er simpelthen for hårde og har ofte den konsekvens, at der sker et reelt underforbrug på flere milliarder.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Jan Bjergskov Larsen (SF)
Hhv. finansordfører og kommunalordfører

I SF ønsker vi sanktioner, men vi er også ærlige omkring de voldsomme konsekvenser, det vil have, men det kan ikke være anderledes.

Vi kan forvente prisstigninger på energi, og konsekvenserne for dansk erhvervsliv vil højst sandsynligt komme til at betyde, at vi får en periode med økonomisk krise.

Graden af krisen og dens konsekvenser er ikke til at forudse, men højkonjunkturen, som vi kender den, er sandsynligvis snart forbi.

Samtidig har vi galopperende klimakrise, senest illustreret ved IPCC-rapporten og hvor FN’s generalsekretærs ikke lagde fingrene imellem: ”de største udledere er skyldige i påsat brand på vores eneste hjem”.

Vi har et stort demografisk pres, et velfærdssamfund, vi ønsker at opretholde, et pres for højere forsvarsudgifter, en tvingende nødvendig grøn omstilling, og samtidig ser vi ind i en økonomisk krise.

Det betyder, at vi i nogle år kan blive nødt til at køre med økonomisk underskud – både for at opretholde velfærden, men også for at kunne lave de nødvendige langsigtede investeringer i gode klimaløsninger.

Et holdbart underskud

Udviklingen har overhalet dette indlæg, og der er i skrivende stund folketingsflertal for det, som vi advokerer for her: nemlig en større grad af udnyttelse af EU’s budgetregler.

Vi har siden budgetlovens indførsel ikke brugt det råderum, som EU-reglerne giver plads til. I vores egen budgetlov er der plads til et strukturelt underskud på maksimalt 0,5 procent af BNP, hvorimod EU giver rum til et strukturelt underskud på 1,0 procent.

I kroner og ører er det en årlig forskel i Danmark på cirka 12 milliarder kroner. Naturligvis vil det stadig give mening at holde sig et godt stykke under den ene procent, så der oven i det andet, også er ’plads’ til en økonomisk krise af en vis størrelse.

Når vi i en længere periode – måske 25 år frem – kan køre med underskud for at finansiere øgede forsvarsudgifter, er forklaringen, at staten i dag har en formue, vi kan tære på, og at der forventes store overskud i anden halvdel af dette århundrede.

Lettere forenklet vil 25 års underskud på 0,5 procent af BNP svare til 12,5 procent af BNP, hvilket ikke er meget mere, end den nettoformue vi har i dag. Eller sagt på en anden måde: den nye sikkerhedspolitiske situation kommer til at blive betalt af vores opsparing.

Indtil nu har vores økonomi været overholdbar på lang sigt. Med den nye budgetlov, der kører med strukturelt underskud, vil økonomien stadig være holdbar.

Den grønne omstilling taber

Ekstraregningen for at komme op på de to procent af BNP til forsvaret, som aftalt i det nye nationale kompromis, er 18 milliarder kroner, når det er fuldt indfaset, senest i 2033, om godt et årti. Det kan måske lige akkurat dække de øgede udgifter, men ikke nødvendigvis. Og SF – og den socialdemokratiske regering – er ikke villige til at slække på velfærden.

Flere børn og ældre betyder et såkaldt demografisk træk, og de ekstra penge, det koster at bevare status quo, skal betales af råderummet. Det efterlader stort set ingen penge til den grønne omstilling. Det vil sige, at vi skal have skaffet et grønt råderum – for alternativet er ikke at gøre ingenting.

Et grønt råderum kan skaffes og finansieres på forskellige måder, og det har vi en række forslag til, som vi kommer ind på en anden gang, men som kort skitseret kan være en progressiv arveafgift, en skat på finansielle transaktioner (FTT), en ændring af løbende underskud i virksomhederne, en klimafond eller noget helt andet.  

Uanset om det er gode eller dårlige tider, og uagtet både forsvars- og klimaudgifter, er der dog et stort behov for, at vi mindsker sanktionerne ude i kommunerne. De er simpelthen for hårde og har den konsekvens, at der sker et reelt underforbrug på flere milliarder kroner hvert eneste år.

Det er et enormt velfærdstab. Det er penge, der er sat af til kommunal velfærd, men penge, som kommunerne ikke tør bruge af frygt for sanktioner. Det går altså ikke.

I 2019 var KL's udmelding, at man ønskede et opgør med budgetloven på en række af ovennævnte punkter, og siden da har vi fået en ny regering. SF opfordrer regeringen til - udover at lempe på underskudsreglerne, som besluttet nu – også at se på flerårige budgetter og færre sanktioner. Det er sund og ansvarlig økonomisk politik.