Karsten Filsø
Signe MunkSF har fundet afløser til klimaordfører på orlov

Onsdag 5. oktober havde Karsten Filsø sin første arbejdsdag som medlem af Folketinget. Her overtager han posten for SF’s klimaordfører, Signe Munk, der tager orlov fra sit hverv i Folketinget for at færdiggøre sin uddannelse som sygeplejerske.
Derfor skal den 62-årige Karsten Filsø erstatte klimaordføreren i Folketinget de næste tre måneder.
Det siger Karsten Filsø til Dagbladet Ringkøbing Skjern.
Til dagbladet siger det nytiltrådte folketingsmedlem, at han har vidst, at han skulle erstatte Signe Munk i Folketinget den seneste måned. Men forandringen har alligevel vendt op og ned på SF’erens kalender. Til daglig er Karsten Filsø nemlig en del af byrådet for SF i Holstebro Kommune. Derfor var han ved at gøre sig klar til efterårets kommunalvalg. Og det arbejde vil han fortsætte sideløbende med sit arbejde i Folketinget, gør han klart over for avisen.
”Der bliver ikke tale om orlov. Min stedfortræder er desuden højgravid og skal snart føde. Jeg vil passe arbejdet herhjemme i den udstrækning, jeg magter. Det er nemlig vigtigt for mig at signalere, at jeg stadig er kandidat til kommunalvalget, og der her "kun" er tale om et vikararbejde i tre måneder,” siger Karsten Filsø til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
I Folketinget skal Karsten Filsø sidde i Udvalget for Klima, Energi og Forsyning. I Holstebro Kommune er Karsten Filsø formand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget.
Karsten Filsø er desuden formand for Kimo Danmark, der er kommunernes internationale miljøorganisation, og uddannet socialpædagog.
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Tænketank advarer politikerne før stor klimastatus: "Alt peger mod højere CO2-udledninger"
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
- SF i EU: CO2-kvoter sikrer, at forureneren betaler














