
Forhenværende SF-skatteminister Thor Möger Pedersen er udpeget som ny kommerciel direktør i Better Energy. Han kommer til fra Cowi.
Det oplyser Energiwatch.dk.
Jobskiftet finder sted efter, at Thor Möger Pedersen de seneste tre år har bestredet en række poster i Cowi. Senest har han arbejdet som markedsdirektør for den grønne omstilling.
"Jeg har haft fire fantastiske år hos Cowi, hvor jeg virkelig har lært meget. Og i rådgiverbranchen og i Cowi især, der er den grønne omstilling også på toppen af agendaen," udtaler den nyudpegede kommercielle direktør og fortsætter:
"For mig personligt, så er det virkelig meningsfuldt at kunne få sådan et hands-on ansvar for den grønne omstilling."
Thor Möger Pedersens fokusområde bliver blandt andet energiuafhængighed i en tid med stigende gaspriser og et konfliktfyldt Europa. Her vil den nyudnævnte direktør forsøge at få enderne til at mødes, så lokalsamfundene kan blive tilført aktivitet og arbejde samtidigt med, at Danmark kommer i front på solenergi.
Men det er med ydmygheden i behold, at den tidligere minister går til opgaven.
"Jeg går ydmygt til værks, men jeg håber da at kunne bidrage til Better Energys rejse og muliggøre, både i Danmark og i andre europæiske lande, store solprojekter, der både skaber lokal værdi og giver lokalsamfundet både arbejdspladser og naturværdi."
Thor Möger Pedersen var skatteminister for Socialistisk Folkeparti i den flerpartiregering, som Helle Thorning-Schmidt ledte fra 2011-2012. Fra 2014-2019 arbejde Thor Möger Pedersen i skiftende stillinger i Socialdemokratiet. Möger Pedersen har oprindeligt en baggrund i både SF og SF Ungdom.
Emner i denne artikel
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama

















