13. september 2022 kl. 17.15

Tårnhøje elregninger og 35.000 job i farezonen: Forstå energikrisen gennem syv grafer

Hvilke konsekvenser har den energikrise, som Europa står i set med danske øjne? Syv grafikker giver dig overblikket over krisens omfang og fremtidige prognoser.

Cindy Shummontien Green

Researcher

Der er ingen tvivl om, at elregningen for slutningen af 2022 bliver langt større end i 2021.

Europas energi- og forsyningssikkerhed er nemlig under stort pres. I Danmark har man fra regeringens side ikke lagt skjul på situationens alvor.

"I værste fald risikerer vi at stå i en situation, hvor der er decideret mangel på energi," sagde energi- og klimaminister Dan Jørgensen (S) på et pressemøde tidligere i september, hvor han præsenterede en række energibesparende tiltag.

Energikrisen har allerede sat sine spor, når det gælder priserne på el, naturgas, varme og fødevarer.

Elprisen i Danmark har ellers ligget stabilt i en række år. Men nu går priserne kun én vej, og det er op.

Markedet vil stige mere end 350 procent i forhold til samme perioder sidste år ifølge en analyse fra Green Power Denmark, der kommer med en prognose for udviklingen i markedet fra august til oktober.

Men elregningens omfang afhænger også af, hvordan du bor.

Europas energiforsyning er afhængig af gas, og det er særligt de stigende gaspriser, der presser elpriserne op i et rekordhøjt leje. Tørken over Europa har dog også indflydelse.

Udbuddet af gas er i øjeblikket meget lavt sammenlignet med for et år tilbage. Det påvirker både private forbrugere og virksomheder.

Stigningerne i gas- og elpriser gør det også dyrere at opvarme private boliger og producere varmt vand.

Husstande med gasfyr har udsigt til en merregning i fjerde kvartal på op mod 7.500 kroner sammenlignet med 2021-regningen ifølge Green Power Denmarks analyse.

Hvis man bor i en husstand med en eldreven varmepumpe, har man udsigt til en merregning på 6.300 kroner i fjerde kvartal.

Det er nok heller ikke gået ubemærket hen, at priserne på fødevarer er steget markant de seneste måneder, hvilket blandt andet skyldes energikrisen og kornmangel. I august var de samlede fødevarepriser 16,7 procent højere end i samme måned året før.

De stigende energipriser kan også påvirke beskæftigelsen negativt i 2023. Ifølge Finansministeriets første prognose kan de høje energipriser betyde, at beskæftigelsen vil falde med 7.900 personer, mens deres risikoscenarie viser, at beskæftigelsen kan falde med hele 28.400 personer.

Et tredje scenarie lyder, at de høje energipriser vil få beskæftigelsen til at falde med 35.000 personer, ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Politik har aldrig været vigtigere