Bliv abonnent
Annonce
Debat

Tænketank: Ny EU-aftale truer både den grønne omstilling og Europas værdier

Brandmuren, som plejede at eksistere mellem EPP, de proeuropæiske midterpartier og den yderste højrefløj, er blevet revet ned, skriver Liva Tofft, Annika Christensen og Kristine Villadsen.
Brandmuren, som plejede at eksistere mellem EPP, de proeuropæiske midterpartier og den yderste højrefløj, er blevet revet ned, skriver Liva Tofft, Annika Christensen og Kristine Villadsen.Foto: Virginia Mayo/AP/Ritzau Scanpix
18. november 2025 kl. 02.00

L

Hhv. junior konsulenter og kommunikationskonsulent, Nyt Europa

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I sidste uge landede afstemningen vedrørende den omtalte Omnibus I for The Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD). En afstemning, der er et klart tab for den grønne omstilling – og mere skræmmende for de europæiske værdier.  

Op til afstemningen har rygterne været mange, og frygten for en kraftig tilbagerulning af CSRD'en og CSDDD'en har fyldt. Da den seneste afstemning fandt sted i oktober, og det overraskende blev et foreløbigt nej til Omnibus I, voksede håbet om en mere grøn og meningsfuld omnibus.

Det håb forsvandt i sidste uge, da forslaget om en endnu mere udvandet og lempende Omnibus I blev vedtaget.

Forslaget blev overraskende vedtaget, ved at centrum-højre (EPP) valgte at gå sammen med den ydre højrefløj. Dette skete efter lange forhandlinger siden sidste afstemning, hvor de proeuropæiske partier som The Greens, Socialists and Democrats Group og Renew Europe har forsøgt at trække EPP til forhandlingsbordet – dog uden held.

EU-parlamentet har bevidst valgt at sætte konkurrenceevne i fokus og dermed sætte klimaet i baggrunden.

Liva Tofft, Annika Christensen og Kristine Villadsen
Hhv. junior konsulenter og kommunikationskonsulent, Nyt Europa

En af ændringer til CSDDD indebærer blandt andet, at det nu kun er virksomheder med over 5.000 ansatte og med en omsætning på mindst 3,3 milliarder kroner, der skal rapportere om due diligence. Derudover bliver der fjernet krav om, at virksomheder skal udarbejde klimahandlingsplaner i tråd med Parisaftalens mål, ligesom de ikke længere bliver stillet til ansvar for problemer hos underleverandører.  

CSRD-reglerne er gået fra at omfatte virksomheder med 250 ansatte til dem med over 1.750 ansatte. Det svarer til, at 92 procent af EU's virksomheder nu er undtaget loven modsat 80 procent i det tidligere forslag. 

Forslaget blev vedtaget med 382 stemmer ud af 446. Det markerer et overraskende politisk skifte og en skræmmende fremtid for den europæiske grønne dagsorden, nu hvor EU-parlamentet bevidst har valgt at sætte konkurrenceevne i fokus og dermed sætte klimaet i baggrunden.

Læs også

Brandmuren er revet ned

Det, der allerede er skræmmende for klimaet og den grønne omstilling, bliver endnu værre, når man kigger på den måske nye politiske tendens i EU: at EPP samarbejder med antieuropæiske partier på den yderste højrefløj.

For syv måneder siden udtalte Manfred Weber, forperson for EPP, at han ville trække en rød streg, når det kommer til samarbejdet med dem i Europa-Parlamentet, som ikke er pro-Ukraine, pro-retsstatsprincipperne og pro-Europa. I dag ser vi, at den barriere ikke længere eksistere.  

Om Nyt Europa

Nyt Europa er en NGO og tænketank med 25 års erfaring i europæisk politik. Sekretariatet arbejder til dagligt med EU-oplysning og analyser af EU-politiske dagsordner som grøn omstilling, bæredygtighed, økonomi og demokrati.

Derudover er det første gang, at samarbejdet med den yderste højrefløj i Parlamentet er blevet tydeliggjort i en afstemning om et lovforslag. Brandmuren, som plejede at eksistere mellem EPP, de proeuropæiske midterpartier og den yderste højrefløj, er dermed blevet revet ned. 

Det er bekymrende for det fremtidige samarbejde i Europa-Parlamentet – også når det kommer til andre dagsordner. 

De europæiske værdier udvandes 

Nu begynder forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen, før kravene til de to direktiver endelig er på plads. Hvis processen forløber glat, kan aftalen være på plads i starten af 2026. 

Spørgsmålet er, hvad dagens afstemning og alliancen mellem EPP og den yderste højrefløj i Parlamentet kommer til at betyde – eller nærmere hvilken præcedens den danner for fremtidige forhandlinger.

Denne omnibus er kun én af mange, og udviklingen, vi har set med afstemningen i Parlamentet, er skræmmende for demokratiet. At gå sammen med den yderste højrefløj er ikke bare et skridt i den forkerte retning for klimaet, men kan på sigt også være en tilbagerulning af europæiske værdier. 

Læs også

Artiklen var skrevet af

L

Liva Tofft, Annika Christensen og Kristine Villadsen

Hhv. junior konsulenter og kommunikationskonsulent, Nyt Europa

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026